Spilforslag: A-League - Vinder
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 23/04-2017, 10:50 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | A-League - Vinder |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Melbourne City |
| Units: | 3 |
| Odds: | 7.00 |
| Chance assessment: | 16% |
| Correct odds: | 6.25 |
| Betvalue: | 112% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Hvis man har læst min A-League optakt, så har man formentlig
bidt mærke i, at jeg har fidus til Melbourne City i den kommende sæson.
Klubben, der er ejet af samme konsortium, der også ejer Manchester City, har
oprustet stort henover sommeren, og ligner et mandskab, der kan bygge på ift.
sidste sæson. Her endte man som nr. 4 i grundspillet, og røg ud til de senere
vindere Adelaide i slutspillets semifinale. Det var dog en sæson, hvor man,
især offensivt, imponerede, og i store dele også var langt det mest underholdende
mandskab.
En af de helt store stjerner, hvis ikke den allerstørste,
fra de seneste sæsoner, Aaron Mooy, har forladt A-League og Melbourne. Han blev
efter sidste sæson, hvor han leverede 20 assists og 11 mål, hentet til England
af Manchester City, der dog straks udlejede ham til Huddersfield. Det er et
stort tab for den australske klub, der dog har gjort alt, hvad de kan for at
lukke hullet efter ham.
Ind er kommet offensive kort som Nicolas Colazo (Boca
Juniors), Bruce Kamau (Adelaide City) og ikke mindst superstjernen over dem
alle; Tim Cahill. Sidstnævnte er den største australske fodboldspiller
nogensinde, og at City har formået at hive ham til klubben er ganske
imponerende. Han har aldrig tidligere spillet i A-League, og der er potentiale
til at en legendarisk sæson med ham i trøjen. Udover disse tre, så er sidste
sæsons topscorer, Brunu Fornaroli, også stadig City-spiller. Han er uhyggelig,
og med sådan en kvartet er det svært ikke at se Melbourne-klubben blive et af
de absolut højest scorende mandskaber i den nye sæson også.
Defensivt har klubben styrket sig med danske Michael
Jakobsen, der fik en fantastisk debut, da han i pokalkampen imod Western Sydney
Wanderers, som City vandt 4-1, scorede et fremragende saksesparksmål efter blot
to minutters spil. Han bliver defensivt en styrkelse for holdet, der i sidste
sæson lukkede alt for mange mål ind. Herudover er Manny Muscat og Joshua Rose
kommet til.
Umiddelbart ser top-6 ret tæt ud i denne sæson, hvor rigtigt
mange hold har styrket sig. Jeg ser dog ingen, der har gjort dette så markant
som City, og qua deres flotte sæson i fjor og de nye tilførsler, så skal de
være favorit til at hive guldet hjem.
Markedet har også Melbourne City som favorit de fleste
steder. Ingen har dog så højt et odds som det er tilfældet hos 777 og Jetbull,
der ligger på 7,00. Hos Unibet er man helt
nede i odds 5,50 i skrivende stund, hvilket dog er alt for lavt.
Holder denne spilbar til 6,25 og skubber 3 units ind. Kunne
nok have trukket 4 units, men i kraft af det formodede tætte topfelt, og den
øgede usikkerhed, der er i et slutspil, hvor alt lys kan slukkes på én kamp, så
holder jeg indskuddet nede. Skulle man have problemer med limits, så kan
indskuddet fordeles hos 777 og Jetbull.
Bemærk i øvrigt, at spillet går på, at de vinder The Grand
Final, altså går hele vejen. Det er derfor ikke nok, at de skal ligge nr. 1
efter grundspillet. Ønsker man at spille på dette, kan det gøres til odds 5,00
hos Unibet.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30