Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 01/10-2016, 18:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Wolverhampton - Norwich
League: Championship, England
Bet: Jacob Murphy - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 4.00
Chance assessment: 27%
Correct odds: 3.70
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Norwich er i storform, og var i sidste runde ved at stjæle sejren, da de gæstede Newcastle på St. James' Park. Kampen endte dog 4-3 til hjemmeholdet, der lavede et vanvidscomeback i kampens døende minutter. Det ændrer dog ikke på, at Norwich er virkeligt solidt kørende, og inden Newcastle-kampen havde de hentet fem sejre i træk (i alle turneringer). Der bliver scoret mange mål fra mandskabet, og en af de mest interessante, og formstærke, målskytter pt. er Jacob Murphy. 

Murphy, der ligger på højrekanten i holdets 4-3-2-1-system, er oppe på imponerende fem sæsontræffere i otte kampe (syv kampe fra start) i denne sæson, hvilket gør ham til holdets topscorer. Han har ligeledes også nettet en enkelt gang i Liga Cuppen. 
Den 21-årige offensivspiller kom op til denne sæson tilbage til klubben efter at have været på diverse lejemål hos flere andre engelske klubber. I sidste sæson tørnede han ud for Coventry i League One, hvor det blev til 9 scoringer i 40 kampe (27 kampe fra start). 
En af Murphys helt store forcer er hans eminente skudfod. Han brager gerne til den fra distancen, hvis han kan komme afsted med det, og det har indtil videre resulteret i pænt med mål fra positioner udenfor feltet. Alene i denne sæson er tre af hans fem ligamål sat ind fra udenfor straffesparksfeltet, ligesom at det ene mål han har lavet i Liga Cuppen også blev sat ind på denne måde. Dermed kan vi konstatere, at 66% af alle mål fra Murphy i denne sæson er lavet fra distancen.
Wolverhampton er et hold, man er nødt til at have respekt for. De er på ingen måde blandt de dårlige mandskaber i The Championship, men pt. kører de en ret ustabil kurs, der gør at Norwich bør stå med gode kort på hånden i lørdagens kamp. 
Ulvene har kun vundet to af de seneste syv betydende kampe, og måtte senest se sig besejret af bundholdet Wigan, der nettede to gange imod holdet. Wolves har generelt haft svært ved at holde modstanderne fra kagedåsen det seneste lange stykke tid, og i intet mindre end otte af de seneste ni betydende opgør, har de set sig passeret en eller flere gange. 
Hjemmeholdet er uden flere spillere til lørdagens kamp. Følgende må alle stå over:
Zyro (angreb, 0/0)
Graham (midtbane, 0/0)
Williamson (forsvar, 0/0) 
Evans (midtbane, 4/0) 
Dicko (angreb, 0/0)
Hos gæsterne har man disse spillere på lazarettet:
Jarvis (midtbane, 0/0) 
Klose (forsvar, 9/0) *tvivlsom*
Alt i alt er der ikke meget der taler for, at Wolves skulle holde Norwich fra fadet i denne kamp. Murphy, i den aktuelle form, han er i, må og skal spilles til de fine odds vi får her.
Jacob Murphy - scorer i kampen @ 4,00 x 3 units
Jacob Murphy - scorer fra udenfor feltet @ 16,00 x 2 units

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30