Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 08/10-2016, 20:45
Sport: Andre sportsgrene
Event: Polen - Danmark
League: VM kvalifikation, Europa
Bet: Polen -0,5 (asian handicap)
Units: 3
Odds: 2.12
Chance assessment: 50%
Correct odds: 2.00
Betvalue: 106%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Polen er, i min optik, ganske stor favorit til at nappe den direkte billet til VM-slutrunden i Rusland i 2018. Selvom vi danskere altid har tårnhøje forventninger, og det skaber ramaskrig, når vi misser en slutrunde, så må vi nok også erkende, at materialet, der er til rådighed, stadig lader en del tilbage at ønske. Det problem har Polen ikke. 

Lewandowski, Milik, Blaszczykowski, Glik, Krychowiak og Piszczek er alle navne, der burde vække genkendelse hos enhver fodboldfan, og det er netop de spillere, som det danske landshold skal op imod lørdag aften på Stadion Narodowy i Warszawa. Det var her polakkerne i EM-kvalifikationen fejrede sejr på sejr, da de ubesværet skøjtede igennem gruppen og sikrede sig billetten til slutrunden i Frankrig. 4 sejre, 1 uafgjort og 0 nederlag blev det til hjemme i Polen, hvor man tilmed sluttede med en målscore på 18-4.
Polakkerne smed i den første VM-kvalifikationskamp en 2-0-føring, da de var på besøg i Kazakhstan. Kampen endte 2-2, og dermed fik danskerne en håndsrækning. Det gør dog også, at det polske hold nu ikke kan tåle at tabe, og kommer til lørdagens kamp med ét mål; sejr!
Danmark missede, som bekendt, endnu en slutrunde, og Åge Hareide har sat sig i trænersædet. Tiden under den svenske træner har været ganske fin. Der spilles nu en lidt mere underholdende form for fodbold. Ihvertfald bedømt på de hidtidige kampe, som dog har været imod ganske svage modstandere som Skotland, Island, Liechtenstein og senest Armenien. 
Det danske hold lider en smule under manglende kvalitet. Især i offensiven, hvor vi slet ikke kan matche ret mange hold. Spillere som Nicolaj Jørgensen, Viktor Fischer og Yussuf Poulsen er bare ikke topangribere, og der er især en verden til forskel, når holdene løber på banen i Warszawa, hvor polakkerne kan mønstre Lewandowski og Milik. Onde tunger ville måske endda påstå, at deres "B-kæde" i offensiven, med Teodorczyk (Anderlecht), Stepinski (Nantes) og Wilczek (Brøndby) er bedre.
Polakkerne er favoritter, og bør også vinde lørdagens kamp, hvor man kan frygte at det danske hold får svært ved at tøjle den stærke offensiv - og nedbryde den solide defensiv. 
Senest Danmark gæstede Polen var i 2013. Da blev nationalmandskabet sendt hjem med et 3-2-nederlag i bagagen. 
Jeg har svært ved at se, at polakkerne skal have under 50% chance i denne kamp, og jeg forventer da også, at vi vil se oddset droppe en smule mere frem imod kampstart. 2,12 for polsk sejr er flot, og det napper jeg uden at blinke. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30