Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 07/10-2016, 10:50
Sport: Andre sportsgrene
Event: Brisbane Roar - Melbourne Victory
League: A-League, Australien
Bet: Over 11 hjørnespark (asian)
Units: 3
Odds: 1.93
Chance assessment: 55%
Correct odds: 1.82
Betvalue: 106%
Bookmaker: 365
Result: TABT

A-League er igang igen. Noget jeg personligt har ventet med længsel på siden ligaen sluttede for mere end fem måneder siden. Og sikke et brag, vi starter den nye turnering med; to af de største klubber i Australien de seneste år tørner sammen på Suncorp Stadium, når Brisbane Roar tager imod mægtige Melbourne Victory. 

Det er to mandskaber, der vil og kan spille fodbold, der åbner den nye sæson. Det er sjældent kedeligt, når de to klubber løber på banen - og selvom begge skuffede måtte se til, da Adelaide hentede mesterskabet i sidste sæson, så gjorde de en god figur og kom begge i slutspillet.
Den angrebsivrige fodbold, og det generelle underholdningsniveau i A-League gør, at jeg har ganske høje forventninger til fredagens opgør på den australske vestkyst. Når to hold begge gerne vil fremad, så bør det give både chancer, mål og action, men da vi er tidligt på sæsonen, og det er svært at have et klart billede af mandskaberne, så går jeg efter hjørnespark i dette opgør. 
Jeg forventer, som skrevet, mange chancer, og det plejer vi også at få, når de to klubber støder sammen. De seneste mange opgør mellem mandskaberne har givet god underholdning, pænt med mål og ganske mange hjørnespark. Således er det endt i de seneste fem møder mellem klubberne.
Brisbane Roar v Melbourne Victory: 2-1 (14 hjørnespark)
Melbourne Victory v Brisbane Roar: 0-0 (18 hjørnespark)
Brisbane Roar v Melbourne Victory: 5-0 (17 hjørnespark)
Melbourne Victory v Brisbane Roar: 4-0 (8 hjørnespark)
Brisbane Roar v Melbourne Victory: 0-1 (13 hjørnespark)

Både Brisbane og Melbourne har holdt på deres stjerneangribere. Hos værterne er man stadig i besiddelse af Jamie MacLaren, der i sidste sæson nettede 20 gange i 25 kampe, mens Victory ligeledes har holdt på Besart Berisha. Den tidligere AC Horsens-angriber har garnet 81 gange fordelt over de seneste fem sæsoner i den bedste australske række. 
Men der er også kommet nyt til. Hos Brisbane har man eksempelvis sikret sig den rutinerede midtbanespiller Brett Holman, der bl.a. har en fortid hos Aston Villa. Han kan blive utrolig vigtig i det opbyggende spil, og ligner en rigtig stærk signing. 
Victory har hentet både Mitch Austin, James Troisi og Marco Rojas til offensiven, og de ligner alle potentielle profiler i den kommende sæson. Sidstnævnte er dog afsted med landsholdet, og er ikke med i fredagens kamp. 
Hos Brisbane har man danske Thomas Kristensen med i kamptruppen, mens man dog må undvære Dimitri Petratos og Connor O'Toole i opgøret.
Set over hele sæsonen, så har jeg Melbourne Victory som det stærkeste hold, men i sæsonåbneren tør jeg ganske enkelt ikke spille på dem. Her tager jeg en mellemvej og napper en chancerig kamp med masser af afslutninger. 
Over 11 hjørnespark (asian) kræver, at der minimum kommer 12 hjørnespark i opgøret for gevinst. Dette er dog sket i fire af de seneste fem møder, og som de to hold ser ud nu, så er der intet der taler for, at de har i sinde at tage en defensiv tilgang til denne kamp. Ved præcis 11 hjørnespark får vi refunderet indskuddet. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30