Spilforslag: Brisbane Roar - Melbourne Victory
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Fredag d. 07/10-2016, 10:50 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Brisbane Roar - Melbourne Victory |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Jason Geria - får kort |
| Units: | 2 |
| Odds: | 3.00 |
| Chance assessment: | 35% |
| Correct odds: | 2.86 |
| Betvalue: | 105% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Melbourne Victory var det mandskab i A-League, der fik næstflest kort i sidste sæson. Totalt blev klubben tildelt 80 kort (76 gule, 4 røde) henover sæsonen, hvilket er knap 30 kort mere end fredagens modstander fra Brisbane, der set over hele året var det mest fair-spillende mandskab af alle i A-League.
Fredagens kamp på Suncorp bliver igen en svær opgave for Victory, der har set sig besejret på denne bane i 4 af de seneste 6 møder. I sidste sæson tabte de først 5-0 her i grundspillet, mens det blev til et 2-1-nederlag i slutspillet. Et nederlag, der slukkede Victorys gulddrømme. Ikke gode minder, de kommer med til sæsonpremieren her.
En af Melbourne-klubbens helt store bisser i sidste sæson var unge Jason Geria. Den 23-årige højreback havde sine problemer i 2015/2016-kampagnen, hvor han måtte noteres i dommerens bog ganske mange gange. Han fik 7 gule og 1 gult/rødt i kun 18 kampe, hvilket er et voldsomt snit. Han fik vist kort i to af opgørerne imod netop Brisbane i sidste sæson, hvor han i den dramatiske slutspilskamp, som Victory tabte, tilmed blev sendt tidligt i bad efter to gule kort. Han blev i den kamp kørt rundt af en veloplagt Roar-offensiv.
Kampens dommer er Shaun Evans, der i sidste sæson holdt et snit på 4,80 kort pr. kamp. Han uddelte 72 kort i kun 15 kampe.
Brisbane er et hold, der er skabt til at angribe, og selvom jeg ikke har høje forventninger til dem over hele sæsonen, så forventer jeg, at de kommer bragende ud til denne kamp. En god sæsonstart vil kunne tage noget af presset fra holdet, der har haft nogle interne problemer henover sommerpausen, hvor klubbens ejere bl.a. har sået tvivl om Roars fremtid - og hvor fansene har truet med boykots, indtil disse er væk.
Nu skal der tales med støvlerne, og jeg kunne sagtens se gæsterne komme under pres i perioder. Hvis Roar har læst på lektien, så ved de at Geria på backen er et af de svagere punkter og angriber her.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30