Tipster: Thomsen
Date: Tirsdag d. 11/10-2016, 16:45
Sport: Andre sportsgrene
Event: Iran - Sydkorea
League: VM kvalifikation, Asien
Bet: Under 0,5 mål (1. halvleg)
Units: 3
Odds: 2.25
Chance assessment: 48%
Correct odds: 2.08
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Iran har, under Carlos Queiroz' kyndige hånd, udviklet sig til et landshold, man skal tage seriøst. Mon ikke Argentina stadig har mareridt om deres kamp imod iranerne ved VM i Brasilien, hvor den fodboldmæssige lille nation var en usædvanlig hård nød at knække? Det er nemlig rent defensivt, at iranerne har deres forcer, og det kan Sydkorea komme til at føle i tirsdagens opgør. 

Iran topper den asiatiske VM-kvalifikationspulje B, hvor de står med syv point for de første tre kampe. Til trods for den fine pointhøst, så har de en ganske simpel målscore på kun 3-0. Og det skyldes, at iranerne tager udgangspunkt i et stærkt kollektiv, og arbejder ud fra tesen om, at det er langt nemmere at vinde fodboldkampe, hvis man holder modstanderen fra at score.
Og det har Iran gjort. Ikke nok med, at de ikke har lukket et mål ind i de tre kampe i Gruppe B, så har de faktisk kun lukket ét sølle mål ind i deres seneste ni landskampe. Det asiatiske kvalifikationssystem indeholder flere gruppespil, og da Iran deltog i det første af disse vandt de overbevisende gruppen, hvor de hentede 20 af 24 mulige point og stod med en målscore på 26-3. Altså har de i 11 kvalifikationskampe til VM i Rusland lukket mål ind i tre tilfælde - og kun én gang på hjemmebane. 
Sydkorea har, ligesom Iran, syv point for de første tre kampe i gruppen. De har dog været noget mere underholdende i deres kampe, og står med en målscore på 6-4 indtil nu. Alle mål er dog scoret hjemme i Korea, for i deres eneste udekamp i dette gruppespil spillede de 0-0 imod Syrien (på neutral bane grundet borgerkrigen). 
I de sammenlagt 11 kvalifikationskampe Sydkorea har spillet indtil nu har de formået at holde nullet i hele 9 tilfælde. Heraf i de seneste fem udekampe i træk. 
Det er sjældent super målrigt, når Iran og Sydkorea støder hornene sammen. Her ses en oversigt over deres seneste 10 møder (halvlegs-resultat i parantes):
Iran v Sydkorea: 1-0 (0-0)
Sydkorea v Iran: 0-1 (0-0)
Iran v Sydkorea: 1-0 (0-0)
Iran v Sydkorea: 0-0 (0-0)
Sydkorea v Iran: 0-1 (0-1)
Sydkorea v Iran: 1-1 (0-0)
Iran v Sydkorea: 1-1 (0-0)
Iran v Sydkorea: 0-0 (0-0)
Sydkorea v Iran: 0-0 (0-0)
Iran v Sydkorea: 2-0 (0-0)
"Statistik er som et miniskørt; det giver gode idéer..." sagde en klog mand engang, og fablede videre om noget med, at det skjuler det vigtigste. Her gav det ihvertfald en god idé - og det var spil på en særdeles målfattig kamp - eller ihvertfald 1. halvleg. 
Udover at statistikken er med os, så er det da værd at nævne, at Iran i to af tre gruppekampe er gået til pausen med 0-0, og med henblik på, at sydkoreanerne ligeledes har en stærk defensiv, og at de to hold kæmper om 1.-pladsen i puljen, så er der ikke meget, der taler for, at vi ser to mandskaber, der kommer væltende ud fra kampstart kun med mål for øje. 
Jeg spiller to spil her:
Iran v Sydkorea: Under 0,5 mål (1. halvleg) @ 2,25 x 3 units
Iran v Sydkorea: Under 2 mål (asian) @ 1,73 x 3 units

Sidstnævnte spil giver fuld gevinst, hvis der falder 0 eller 1 mål i kampen, mens indskuddet refunderes ved præcis 2 mål. Ved 3 mål eller flere er spillet tabt. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30