Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 16/10-2016, 10:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Perth Glory - Wellington
League: A-League, Australien
Bet: Roy Krishna - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.55
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 107%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Perth Glory havde Central Coast i sækken i 1. runde, hvor de førte 3-0 efter en halv times spil. Herefter kollapsede holdet totalt, smed det hele væk og måtte nøjes med 3-3. Ligeså stærk som deres offensiv er, ligeså svag kan deres defensiv være, og det er ikke optimalt, når et sultent Wellington-mandskab kigger forbi det vestligste Australien søndag formiddag dansk tid. 

Wellington kæmpede bravt, men måtte se sig besejret med 1-0 hjemme af mægtige Melbourne Victory i første runde. Der var positive takter, men bolden ville ganske enkelt ikke ind for newzealænderne i opgøret. Det skal der laves om på søndag, når man kommer til Perth, hvor holdet historisk set har det godt.
Søndagens gæster har vundet de seneste to møder med Glory på nib Stadium - og begge opgør er vundet med 2-1. Et meget populært resultat i disse møder, der faktisk er endt med disse cifre fem af de seneste seks gange holdene er mødtes. Og i 12 af de seneste 13 kampe mellem klubberne er Wellington kommet på tavlen. 
En af årsagerne til det har i de seneste sæsoner været holdets fijianske angriber roy Krishna, der ganske enkelt elsker at spille imod Perth. Han har scoret 15 mål i 40 kampe de seneste to sæsoner og fire af disse er scoret på nib Stadium, hvor han er kommet på tavlen i hver af de seneste tre besøg. 
Krishna fik det meste af foråret spoleret i sidste sæson, hvor han grundet en skade ikke nåede at spille meget. Han havde ellers et flot efterår, hvor han nettede seks gange i 13 kampe, hvorefter han så tilbragte resten af sæsonen på tribunen og i træningslokalet. I sæsonen inden scorede han ni gange i 24 kampe (19 startere) for klubben. Han har igennem de seneste sæsoner ligeledes været holdets straffesparksskytte. 
Siden sidste sæson har han holdt målscoringsformen ved lige på det fijianske lanshold, hvor han har scoret tre mål i tre VM kvalifikationskampe, ligesom han deltog ved OL i Rio, hvor det blev til en enkelt scoring.
Perth lukkede mål ind i 23 af 28 kampe i sidste sæson, og viste igen kæmpe svaghedstegn i bagkæden i premierekampen i denne sæson. Når holdet spiller op til sit bedste, er der ikke mange i A-League, der kan følge med - men de har desværre en tendens til at ødelægge tingene for sig selv, hvor det gerne er alt eller intet. 
I de seneste 9 hjemmekampe Glory har spillet har de i 7 tilfælde lukket to eller flere mål ind. Jeg har svært ved at se dem holde Phoenix fra fadet i søndagens kamp, hvor Krishna er et rigtigt fornuftigt bud på en målscorer. 
Markedet ligger pt. i 2,95-3,20 på mål fra Krishna, men hos 888 og Unibet er vi helt oppe at ringe på 3,55. Det hapses for tre units!

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30