Spilforslag: Sporting Lissabon - Dortmund
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Tirsdag d. 18/10-2016, 20:45 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Sporting Lissabon - Dortmund |
| League: | Champions League, UEFA |
| Bet: | Sebastian Coates - scorer i kampen |
| Units: | 2 |
| Odds: | 23.00 |
| Chance assessment: | 5% |
| Correct odds: | 20.00 |
| Betvalue: | 115% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Har gang i et kæmpe langskud her, men den får et skud pga. det voldsomme odds. Spillet går på, at Sporting Lissabons midterforsvarer Sebastian Coates skal finde vej til nettet i tirsdagens møde med tyske Dortmund.
Coates, der har en fortid i bl.a. Sunderland og Liverpool, er ingen udpræget målscorer, men i denne sæson har han haft sigtekornet indstillet - og haft heldet med sig. Han står efter syv kampe i den portugisiske liga noteret for intet mindre end tre scoringer. Og alle tre scoringer er sat ind med hovedet. Den store stærke midterforsvarer er, grundet sine 196 cm., en stor trussel i luftrummet, og formentlig et af de våben, som portugiserne vil bruge i aftenens kamp.
Lissabon har fået en fin start på årets Champions League-turnering, hvor det er blevet til sejr over Legia Warszawa og et smalt nederlag på udebane til Real Madrid. Imod madrilenerne havde man fortjent point, men to sene mål af spanierne betød at Sporting måtte rejse hjem med et 2-1-nederlag.
Tirsdagens hjemmehold sidder på 3.-pladsen i den portugisiske liga, og har desuden hentet ni sejre i træk på hjemmebanen Estádio José Alvalade i alle turneringer. Det er et usædvanligt svært sted at spille for modstanderne, og Dortmund, der har skadesproblemer, kunne meget vel få en lang aften her.
Dortmund har hentet 13 point i de første syv kampe i Bundesligaen, og har bestemt ikke set skudsikre ud. I weekenden måtte holdet nøjes med 1-1 hjemme imod Hertha Berlin; et pointtab, der kom i kølvandet på et 2-0-nederlag ude til Leverkusen og en 2-2-kamp imod Real Madrid i Champions League.
Tyskerne har ganske store skadesproblemer til tirsdagens kamp, hvor holdet må undvære Schmelzer, Reus, Schürrle, Guerreiro, Durm, Bender og Castro, mens Papastathopoulos er tvivlsom.
Det lugter af mål til hjemmeholdet, og lykkes det dem at rage nogle hjørnespark og standardsituationer til sig, så vil Sebastian Coates lure inde foran kassen - og han tårner højt op i landskabet.
Bet365 giver 13,00 for scoring af Coates, mens Nordicbet er på 14,00 og Unibet sniger sig op på 16,00. Hos TonyBet er man helt oppe på 23,00 for scoring af den formstærke midterforsvarer, og det synes jeg gør spillet interessant, selvom chancen for, at han ikke scorer er mange gange større for, end at han gør.
Jeg forsøger mig med to units her.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30