Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 23/10-2016, 14:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Mariehamn - Ilves
League: Veikkausliiga, Finland
Bet: Jani Lyyski - får et kort
Units: 5
Odds: 6.00
Chance assessment: 20%
Correct odds: 5.00
Betvalue: 120%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Dette spil måtte næsten komme. For dem af jer, der har fulgt med de sidste par uger, så har Jani Lyyski fra Mariehamn været en sand guldgrube, når det kommer til kort-spil - og nu er vi nået til sæsonafslutningen, og dermed sidste chance for at nappe et spil som dette, inden holdene går på ferie indtil foråret. 

Spillet går som sagt på, at Jani Lyyski, midterforsvarer hos Mariehamn, får kort i kampen. Det er nu tredje kamp i træk, hvor Unibet er ude med et monsterodds på dette udfald, og i de to foregående kampe er han kommet i dommerens bog. Faktisk er han blevet tildelt et kort i fire af de seneste fem kampe, han har spillet.
For hele sæsonen er han blevet noteret for et gult kort hele ni gange i 30 kampe; altså et kort hver 3,33. gang han løber på banen. Han har i tidligere sæsoner ikke helt holdt så højt et snit, men det hænger formentlig sammen med, at han bliver ældre og ældre, og hurtighed og lignende ikke følger med. Herudover er der også mere på spil for Mariehamn i denne sæson, end der normalt er, og det spiller naturligvis også en rolle.
Søndag eftermiddag spilles den vigtigste kamp i Mariehamns historie. Klubben har nemlig mulighed for at sikre sig det første mesterskab nogensinde - og alt det kræver er, at man vinder over rækkens nr. 5 fra Ilves. 
Gæsterne fra Ilves udspillede deres rolle for at blande sig i mesterskabskampen denne søndag, da de i sidste runde tabte 3-1 på hjemmebane til HJK Helsinki, og dermed har de maksimalt chancen for at tilspille sig en fjerdeplads i denne sæson. 
Mariehamn vandt 2-0 ude over Lahti og beholdt derfor 1.-pladsen inden 33. og sidste spillerunde. Men intet er afgjort. Faktisk ligger både de, HJK og SJK til at kunne tage guldet - og det kan blive en gyser. Ikke bare for Mariehamn, men også for de to andre. De møder nemlig hinanden i en kamp, der ikke bare kan afgøre guldkampen, men også sølv- og bronze-kampen. 
Det kan ikke være uden nerver, at Mariehamn og Lyyski går på banen søndag eftermiddag. Ilves kan spille frit og har ikke det store at tabe. Derfor kan de også angribe, og forsøge at stikke en kæp i hjulet på værternes gulddrømme. 
Det går gerne hedt for sig, når de to klubber mødes. Da de tidligere på sæsonen mødtes hos Ilves blev der uddelt fem kort, heriblandt et til Jani Lyyski, og i det andet opgør, der blev spillet i Åland, på Mariehamns bane, røg der intet mindre end otte kort over disken. 
Jani Lyyski har fået to kort i de seneste fire møder med Ilves.
Jeg mener ikke, at en vurdering på 20% chance for kort til Jani Lyyski er helt ved siden af her. Det er, som skrevet, den vigtigste kamp i klubbens historie, og Lyyski, der har spillet omkring 300 kampe for klubben, og været tilknyttet den siden starten af dette årtusinde, vil uden tvivl give alt for at guldet kommer om halsen på ham og holdkammeraterne. 
Jeg smider 5 units her!

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30