Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 13/11-2016, 16:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Sevilla II - Almería
League: La Liga 2, Spanien
Bet: Ivi Lopez Alvarez - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 3.65
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 110%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Det er rækkens 3.-bedste imod rækkens 3.-dårligste, når Sevilla II tager imod Almería søndag eftermiddag. Hjemmeholdet er stærkt kørende, og får besøg af et af ligaens absolut ringeste udehold. Sevilla II bør få et par scoringer på sin kappe her.

Hos Sevilla II har især Ivi Lopez Alvarez været skarp foran kassen den seneste tid. Den 22-årige angriber er noteret for fire scoringer i sæsonen, hvor han har deltaget i 11 kampe - og alle fire scoringer er sat ind, indenfor de seneste fem runder, hvor han har været på holdkortet. Den talentfulde angriber har tidligere været på kontrakt i Getafe, hvor han fik lidt minutter i den bedste række, men har i de senere år befundet sig hos Sevilla, hvor han har været en del af 2.-holdet. I sidste sæson nettede han 9 gange i 35 startere for holdet.
Søndagens hjemmehold tabte i sidste runde 2-0 ude til Real Valladolid, og sluttede dermed en stime på seks kampe i træk uden nederlag. Den ene svipser ødelægger dog ikke billedet af et mandskab i rigtig god form, og på eget græs er man da også ubesejret i sæsonens første seks kampe (3-3-0).
Gæsterne fra Almería ligger og roder rundt under stregen, og klubben har blot samlet 14 point sammen i de første 13 runder. Holdet har kun tabt en enkelt af de seneste fem kampe, men hovedparten af disse kampe er spillet på hjemmebanen. Det er først, når de forlader de vante rammer, at tingene for alvor ser svære ud. Således er søndagens gæstende mandskab blandt de allerdårligste udehold, og de seks opgør på farten i denne sæson har blot kastet 2 af 18 mulige point af sig (0-2-4). I fem af de seks kampe har man samtidig lukket to eller flere mål ind. 
Faktisk har Almería blot vundet én af holdets seneste 27 udekampe, og Sevilla bør have rigtigt fine muligheder her. Jeg går med mål fra Ivi Lopez Alvarez her.

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30