Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 18/11-2016, 12:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Perth Glory - Adelaide
League: A-League, Australien
Bet: Perth Glory-sejr & begge hold scorer
Units: 2
Odds: 3.75
Chance assessment: 28%
Correct odds: 3.57
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

De detroniserede mestre fra Adelaide skal på en svær opgave, når de fredag gæster nib Stadium på den australske vestkyst. Glorys hjemmebane er et svært sted at spille, og Adelaide har fået en frygtelig start på sæsonen. Der bør være gode chancer for en hjemmesejr - men også mål. 

Perth Glory
Glorys sæson har været lidt op og ned. Der har, efter kun seks kampe, været en masse god spil, men desværre også nogle særdeles skuffende præstationer. Senest da de blev kørt over af Sydney FC på udebane i 5. runde, hvor man måtte rejse tomhændet hjem med et 4-1-nederlag i bagagen. 
Hjemme på nib Stadium har der dog været grund til glæde. Det er lidt af et fort, man har fået bygget op her, og klubben har faktisk kun lidt ét sølle nederlag på denne bane i de seneste 15 ligakampe - og ingen i denne sæson. 
Til fredagens kamp kan Perth stille med en skadesfri trup. 
Adelaide United
Adelaide har fået en frygtelig sæsonstart, og står blot med to point på kontoen for de første seks runder. En uacceptabel pointhøst for de regerende mestre, der i sidste sæson leverede flotte resultater, og var et af de allersværeste hold at slå. Indtil nu har det dog ikke været det store problem i denne sæson, hvor fire af seks kampe er tabt.
Mestrene har slet ikke fået spillet eller defensiven til at fungere indtil nu - og i offensiven lider man under skader til flere af profilerne. Det har betydet 10 indkasserede mål - og kun seks scorede for holdet selv.
Henrique Silva (angreb, 3 kampe/1 mål), Cirio (angreb, 2 kampe/0 mål) og Jordan Elsey (forsvar, 0 kampe/0 mål) må stå over til fredagens kamp. 
Kampen
Selvom Adelaides offensiv ikke har været prangende, så har man over de seneste runder fået gang i nyindkøbet Sergi Guardiola, der har nettet i hver af de seneste tre ligakampe. Han bliver formentlig også vejen til nettet fredag, hvis det skal lykkes for gæsterne.
Og der er chancer for at score imod et Perth-mandskab, der har lukket 13 mål ind i de første seks kampe i sæsonen. Det skyldes dels manglende kvalitet, men også en meget offensiv spillestil, hvilket giver mange mål - men også tillader mange i egen ende.
Glory har kun ét clean sheet i de seneste 11 kampe, men med Andy Keogh, Diego Castro, Chris Harold og Adam Taggart til at danne offensiven, så vil det være yderst overraskende, hvis ikke de får nettet 2-3 gange imod et kriseramt gæstende mandskab.
Jeg tror på en kamp med mål i begge ender, men samtidig også et opgør, hvor Perth ender med de tre point. Gæsterne er ganske enkelt ikke formmæssigt stabile nok pt., ligesom at de mentalt heller ikke har kæmpe overskud. Flere gange i sæsonen, har holdet smidt dyrebare point i kampens afslutning. 
3,75 for hjemmesejr + begge hold på tavlen købes for to units. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30