Spilforslag: Bologna - Palermo
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 20/11-2016, 15:00 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Bologna - Palermo |
| League: | Serie A, Italien |
| Bet: | Ilija Nestorovski - scorer i kampen |
| Units: | 3 |
| Odds: | 4.00 |
| Chance assessment: | 27% |
| Correct odds: | 3.70 |
| Betvalue: | 108% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | VUNDET |
Palermo sejler, men heldigvis for dem, så møder søndag et af de få hold, der er tæt på at være lige så formsvage som dem selv; Bologna. Kampen er muligvis lidt mere åben, end hvad bookmakerne giver udtryk for, men jeg vælger blot at jagte mål - og ikke udesejren.
Mål har dog været lidt af en mangelvare hos Palermo i denne sæson. Det er kun blevet til 9 af slagsen efter de første 12 kampe, hvilket på den lange bane selvfølgelig kan gå hen og blive ganske katastrofalt. Det er samtidig heller ikke optimalt, at så mange af holdets mål er bundet op på én spiller, som det er tilfældet. Det gør dog, heldigvis, tingene lidt nemmere, når man skal jagte målscorere som her.
Ilija Nestorovski kom til Palermo inden denne sæson, efter tre sæsoner i den kroatiske klub Inter Zapresic. Han kom i italienernes søgelys efter at han i 90 kampe for Zapresic scorede vanvittige 69 mål. Man kunne dog have frygtet, at springet til den noget stærkere liga, ville have sat en stopper for makedonerens målhøst, men det har ikke været tilfældet.
Indtil nu har han deltaget i 12 kampe, heraf 9 kampe fra start, for Palermo, og det har resulteret i intet mindre end 6 scoringer i den bedste italienske række. Dermed har holdets nye angriber tegnet sig for 66,66% af alle Palermos mål i denne sæson. Han har fundet vej til nettet i hver eneste af de seneste tre kampe, bl.a. imod AC Milan. Fire af de seks mål er scoret på udebane.
Palermo er dog uden sejr i syv kampe i træk, hvoraf de seneste fem er tabt. Dermed har Nestorovskis mål ikke hjulpet meget - men han kæmper ufortrødent videre. Det begynder dog at blive lidt presset for syditalienerne, der inden søndagens kamp har fire point op til den rigtige side af stregen.
Hjemmeholdet fra Bologna er dog heller ikke just flyvende. Ligesom Palermo er de uden sejr i de seneste syv kampe i træk, og efter en fin sæsonstart er de så småt begyndt at dratte nedad i tabellen.
For at det ikke skal være nok, så er holdet ganske hårdt ramt af skader til weekendens kamp, hvor flere potentielle startere sidder over. Mirante (målmand, 2/0), Simone Verdi (angreb, 11/4), Domenico Maietta (forsvar, 7/0), Federico de Fransesco (angreb, 8/1), Filip Helander (forsvar, 5/1) og Umar Sadiq (angreb, 5/0) er alle i fare for ikke at komme i spil.
Hos gæsterne er man efter alt at dømme uden Giancarlo Gonzalez (forsvar, 4/0), Slobodan Rajkovic (forsvar, 4/0), Aleksandr Trajkovski (angreb, 0/0) og Norbert Balogh (angreb, 4/0).
Palermo har, trods den ringe pointhøst, scoret i 9 af 12 kampe i sæsonen, hvilket er ganske udmærket. De mangler blot at defensiven følger med. I denne kamp burde der ligeledes være muligheder for mål imod et formsvagt hjemmehold, der risikerer at blive trukket med i nedrykningskampen ved nederlag.
Nestorovski til odds 4,00 får et forsøg her.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30