Spilforslag: Ludogorets - Basel
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Onsdag d. 23/11-2016, 20:45 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Ludogorets - Basel |
| League: | Champions League, UEFA |
| Bet: | Jonathan Cafu - scorer i kampen |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.50 |
| Chance assessment: | 30% |
| Correct odds: | 3.33 |
| Betvalue: | 105% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Både Ludogorets og Basel har misset muligheden for videre avancement i Champions League-turneringen, men er i hård kamp om billetten til knock-out fasen af Europa League, som gives til gruppens 3'er. Hvem der skal ende med denne billet, kan meget vel blive afgjort i aften; vinder et af holdene er dette sikret at slutte på 3.-pladsen, da point i interne møder tæller før målscore. Og første møde mellem klubberne sluttede 1-1.
Derfor må man forvente, at begge klubber kommer til at gå benhårdt efter sejren, da de begge står med kun ét point på kontoen - og ikke rigtigt har noget at tabe. Et nederlag vil ende deres europæiske run for i år.
De to klubber fører begge deres respektive ligaer, men har ikke formået at videreføre den fine ligaform til Champions League, hvor de ikke har kunne matche giganterne fra PSG og Arsenal.
Begge ydede dog storholdene modstand i seneste runde, hvor Ludogorets kom på 2-0 hjemme imod Arsenal, men ikke kunne følge med, da englænderne slog turboen til - og bulgarerne endte med at tabe 3-2.
Hos Basel stod der længe 1-1, da man havde besøg af PSG, men et sent rødt kort og et endnu senere fransk mål gjorde, at schweizerne indkasserede et nederlag.
Hos hjemmeholdet har man et ganske potent angreb, hvor et brasiliansk trekløver bestående af Marcelinho (bulgarsk statsborger, men brasser), Wanderson og Jonathan Cafe ligger lige bag den rumænske landsholdsangriber Keserü.
Jonathan Cafu har været ganske varm den seneste tid, og er for sæsonen noteret for 6 scoringer i 12 kampe i den bulgarske liga, mens han har nettet 4 gange i Champions League. Han scorede bl.a., da Ludogorets var på besøg hos Basel i Schweiz tidligere i turneringen - og han åbnede også ballet, da Arsenal var på besøg i sidste runde. Han er oppe på tre scoringer i de seneste tre kampe for holdet.
Basel har lukket mål ind i 11 af de seneste 12 kampe i Champions League-sammenhæng, samt i hver eneste af de seneste 14 kampe på udebane i turneringen. Senest de formåede at lukke modstanderen ned i en udekamp, var i august 2012 da man gæstede norske Molde.
Ludogorets går efter sejren her, inden de i den sidste kamp skal på besøg hos PSG - og Jonathan Cafu er et fint bud på en målscorer til odds 3,50.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30