Spilforslag: Perth Glory - Sydney FC
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 17/12-2016, 12:00 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Perth Glory - Sydney FC |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Milos Ninkovic - scorer i kampen |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.60 |
| Chance assessment: | 30% |
| Correct odds: | 3.33 |
| Betvalue: | 108% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Perth er ustabile og inkonsekvente, og det kan blive dyrt, når duksene fra Sydney FC lørdag middag slår vejen forbi nib Stadium. Det er svært at se hjemmeholdet holde et stærkt spillende Sydney-mandskab fra scoring. Gæsterne har mange potentielle målscorere, men en af de mere interessante i dagens kamp er holdets 10'er, Milos Ninkovic.
Ninkovic har spillet en stor sæson for Sydney, og efter 10 kampe er han på fem scoringer. Det er ganske flot for den offensive serber, der i sidste sæson nettede fire gange i 23 kampe. Han ligger lige bag angrebet, har et fremragende skud og er relativt målsøgende.
Hans fem scoringer er lavet indenfor de seneste otte kampe, hvor han har scoret i tre af de seneste fire udekampe.
Serberen har fine minder fra kampe imod Perth. Tre af hans i alt ni scoringer i Sydney-tiden er lavet imod netop Perth, som han desuden også scorede imod tidligere i denne sæson, da holdene mødtes i pokalturneringen. Scoringen kom dog først i den forlængede spilletid.
Perth spiller som nat og dag. Den ene uge henrykker de med fantastisk spil, mens de den næste skuffer stort. Dette så vi eksempelvis i seneste runde, da de hjemme på nib Stadium måtte se sig besejret af ordinære Newcastle Jets.
Formen er skidt hos hjemmeholdet, der kun har vundet en enkelt af de seneste syv ligakampe, og som herudover kun har holdt ét clean sheet i sæsonens 10 ligakampe.
Sydney vandt i sidste måned 4-1 hjemme over netop Perth i ligaen, og i den kamp fik vi intet mindre end to scoringer fra Ninkovic. Til odds 3,60, som er markedets absolut højeste, er der igen god grund til at spille på mål fra serberen. Bet365 og Unibet har til sammenligning 3,05 og 3,10 på dette spil, som jeg dog ikke ville spille lavere end til 3,30.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30