Tipster: Thomsen
Date: Tirsdag d. 17/01-2017, 20:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Oostende - Genk
League: Cup, Belgien
Bet: Oostende (HT eller FT)
Units: 3
Odds: 1.78
Chance assessment: 60%
Correct odds: 1.67
Betvalue: 107%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Et lille specialspil fra den belgiske pokalturnering, hvor Oostende tirsdag aften tager imod Genk i den første af i alt to semifinale-kampe. Vinderen over de to opgør ryger, selvsagt, i Pokalfinalen, hvor enten Zulte-Waregem eller Eupen venter. Dermed er vejen til en pokaltitel ikke længere lang, og man kan risikere ganske overkommelig modstand i en evt. finale, hvor man er sikret at slippe for nogle af de traditionelle storhold. Dette bør være en kamp, som begge mandskaber satser hårdt på. 

Oostende, der er øjeblikkelig 4'er i den bedste belgiske række, har haft en flot sæson. Klubben ligger fint til, ift. at slutte i den øverste halvdel, der, ligesom i Danmark, giver adgang til mesterskabsslutspillet. Målet og ambitionen er naturligvis ikke guld i klubben, så kan de slutte blandt de seks bedste og samtidig nappe en pokaltriumf, så må man sige at sæsonen har været mere end godkendt for den lille klub. 
Præstationerne har, især på hjemmebane, været gode for Oostende. Efter 11 kampe hjemme på det lille Versluys Arena, der kan rumme godt 8.000 tilskuere, står holdet med syv sejre og kun et enkelt nederlag. Det er da også netop her, at man har sikret den gode placering, for i udekampene har det været lidt mere la-la med resultaterne (3-3-4). 
Genk, der har ageret sub-topklub igennem en del sæsoner, har ikke rigtigt fundet melodien i denne. Klubben ligger nr. 9, og har på nuværende tidspunkt seks point op til mesterskabsslutspillet. Med endnu 10 kampe tilbage, inden turneringen brækkes op, er der rigeligt med muligheder - men så skal den generelle form forbedres.
Holdets præstationer i ligaen har været ustabile og til tider grænsende til pinlige. De har især haft det svært i udekampene, hvor det blot er blevet til en enkelt sejr i ni forsøg. Denne sejr ligger helt tilbage i august måned og siden da er der blot hentet to af 21 mulige point væk fra eget græs.
Dette spil går på, at Oostende enten skal føre til pausen eller vinde kampen. Vi får altså to muligheder for gevinst, til et lidt lavere odds end det rene 1-tal, og jeg tager denne variant, da det er en cup-kamp, hvor tingene til tider kan være lidt mere forudsigelige end i en regulær ligakamp. 
Hjemmeholdet har dog ganske gode minder fra møder med Genk - især hjemme på Versluys Arena, hvor de for halvanden måned siden slagtede tirsdagens modstander med intet mindre end 6-0 (2-0 til pausen). 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30