Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 12/02-2017, 07:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Western Sydney - Central Coast
League: A-League, Australien
Bet: Brendan Santalab - 1. målscorer
Units: 3
Odds: 6.00
Chance assessment: 18%
Correct odds: 5.56
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Det er ingen hemmelighed, at jeg har lidt af et mancrush på Western Sydneys angriber Brendon Santalab. Han er en fremragende angriber med en helt vanvittigt målnæse, og der er igennem tiden lavet rigtigt mange penge på ham. 

Søndag tager jeg lidt af en chance, og spiller ham lige på til at score kampens første mål, når WSW tager imod Central Coast Mariners hjemme på Spotless Stadium. Normalt ville jeg nappe ham som anytime målscorer, men oddset er simpelthen ikke tillokkende. Pt. står dette i 2,20 som det højeste, hvilket er i underkanten. Til gengæld har Bet365 lagt sig højt - også meget højere end markedet - på, at han scorer første mål i opgøret. Ingen af de øvrige aktører sniger sig over odds 4,50 på dette, mens vi altså her er helt oppe på fine 6,00 for dette udfald. Derfor er indskuddet også helt oppe på 3 units, hvilket normalt er mere, end jeg sætter på et spil som dette. 
Brendon Santalab er Western Sydneys topscorer i denne sæson. Efter 14 kampe er den 34-årige angriber oppe på imponerende otte scoringer. Det er især imponerende, fordi han kun er startet inde seks gange i de 14 kampe, han har deltaget i. Alt i alt har han fået 626 minutters spilletid, hvilket betyder, at han har scoret et mål hvert 78. minut, han har været på banen. Det er vanvid - men ikke uvant. I sidste sæson scorede han i snit hvert 68. minut, han fik for holdet. 
Santalab scorede i sidste runde to gange, da WSW spillede en flot kamp og vandt 3-1 ude over Wellington Phoenix. Angriberen var en af de helt store oplevelser, og det er også derfor, jeg håber, at træner Tony Popovic ikke har endnu en af sine brainfarts, hvor han starter med Santalab på bænken. Dette er desværre sket nogle gange efterhånden, til trods for, at han er den eneste angriber i truppen med mål i støvlerne.
Central Coast Mariners, som er søndagens modstander, har vundet sine to seneste kampe. Det er dog værd at bemærke, at begge disse sejre er kommet i hus hjemme på eget græs - og det er her, de henter deres point. På farten har CCM kun hentet en enkelt sejr i denne sæson, og de har samtidig lukket 20 mål ind i kun ni kampe også. 
Søndag er gæsterne uden Jacques Faty (forsvar, 8/0) og Mickael Tavares (midtbane, 8/0), der begge er skadede. 
Brendon Santalab elsker at spille imod Central Coast Mariners. De seneste to sæsoner, har den pivfarlige angriber spillet imod søndagens modstander fem gange - og han har scoret i samtlige af disse opgør. Sidst de mødtes på Spotless Stadium nettede han efter kun to minutter, og blev dermed kampens første målscorer. Da de mødtes hos CCM i december, da startede han ude, men kom ind efter 85 minutters spil - og kun to minutter senere sparkede han kuglen i kassen.
Jeg spiller Santalab som første målscorer til saftige odds 6,00. 

Skulle han starte ude, og der bliver scoret, inden han kommer på banen, så refunderes indskuddet. Skiftes han ind ved 0-0, så tæller væddemålet. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30