Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 24/02-2017, 09:50
Sport: Andre sportsgrene
Event: Mel. City - Sydney FC
League: A-League, Australien
Bet: Uafgjort
Units: 2
Odds: 3.60
Chance assessment: 29%
Correct odds: 3.45
Betvalue: 104%
Bookmaker: 365
Result: TABT

21. spillerunde i den australske A-League starter med lidt af en lækkerbisken. Stjernespækkede Melbourne City tager hjemme på AAMI Park imod førerholdet fra Sydney FC, og det ligner som udgangspunkt en ganske tæt kamp. 

Sydney FC led i sidste runde klubbens allerførste nederlag i denne sæson. 20 kampe skulle der til, før 'Sky Blues' løb ind i et tab, og det var da nok heller ikke helt fortjent. Uskarphed og et par tvivlsomme situationer, hvor de blå-blusede kunne have fået straffe, gjorde dog udfaldet. 
Fredagens gæstende mandskab fører dog ligaen komfortabelt, med otte point ned til Melbourne Victory, og meget skal gå galt, hvis ikke de skal tildeles 'The Premiers Plate', som går til grundspillets vinder, når der er spillet 27 runder. 
Melbourne City er intet mindre end 17 point efter Sydney FC, og derfor er de da også svage underdogs i denne kamp. City er dog generelt et rigtigt stærkt hjemmehold, og meget få hold slipper fra AAMI Park med fuldt udbytte. 
Det er da heller ikke lykkedes Sydney FC at vinde her i de foregående tre opgør, hvor det er blevet til en enkelt pointdeling og to hjemmesejre, heraf nederlag da mandskaberne mødtes i Pokalfinalen tilbage i november, og City hev en 1-0-sejr i hus.
Hjemmeholdet er stadig uden den karantæneramte Bouzanis (målmand, 18/0), der endnu mangler at afsone tre kampe efter at have ytret sig racistisk imod Melbourne Victorys Besart Berisha. Thomas Sørensen har derfor passet målet de seneste kampe, og han har gjort det ganske nydeligt. Herudover mangler City også danske Michael Jakobsen (forsvar, 14/0) i opgøret, da han sidder ude med skade.
Sydney kommer til AAMI Park uden Seb Ryall (forsvar, 9/0), men kan ellers mønstre en fit trup. 
Gæsterne har haft svært ved at score i de seneste kampe, hvor man i to af de seneste tre er gået fra banen helt uden at komme på tavlen. På en svær udebane, imod et City-mandskab, der senest vandt 5-1 ude over Wellington Phoenix, kan de ende med at tage til takke med et enkelt point. 
De to mandskaber har delt i porten i tre af de seneste fire ligakampe, senest via 1-1, da de tørnede sammen i Sydney for to måneder siden. 
3,60 er markedets højeste odds for pointdelingen, hvor vi andre steder finder odds helt ned til 3,25. Jeg finder den spilbar til 3,45 og vi får derfor fin værdi her. Nok til et forsøg for to units. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30