Spilforslag: Adelaide - Western Sydney
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 15/04-2017, 11:50 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Adelaide - Western Sydney |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Brendon Santalab - holdets første målscorer |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.40 |
| Chance assessment: | 32% |
| Correct odds: | 3.13 |
| Betvalue: | 109% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | ANNULLERET |
Adelaide United er vågnet op i de seneste uger, og begynder langt om længe at bide fra sig. Desværre for lørdagens hjemmehold er det for sent; det eneste de rødklædte har at spille for nu, er at undgå at ende med "The Wooden Spoon", titlen, der går til rækkens dumpeplads.
Western Sydney Wanderers er sikret en plads i slutspillet - og det er helt sikkert, at de skal igennem Elimination Finals, hvor de får udebane, uanset hvordan denne runde ender. Spørgsmålet er nu, om de skal møde grundspillets nr. 3 (pt. Melbourne City) eller nr. 4 (pt. Brisbane Roar) i kampen om avancement til Semifinals. Der kan ikke rigtigt spekuleres i noget her, da de to mandskaber er på niveau - begge vil være på udebane.
Dermed kan WSW spille forholdsvis frit i lørdagens udekamp imod Adelaide, og det ligner umiddelbart et tæt opgør.
Brendon Santalab - holdets første målscorer @ 3,40 x 3 units (http://bit.ly/QewC8P)
Ingen, der har fulgt mine A-League spil kan længere være i tvivl om, at jeg har lidt et mancrush på Brendon Santalab. Den 34-årige målræv er vanvittigt skarp, og en ægte målscorer.
Ingen, der har fulgt mine A-League spil kan længere være i tvivl om, at jeg har lidt et mancrush på Brendon Santalab. Den 34-årige målræv er vanvittigt skarp, og en ægte målscorer.
14 mål har den giftige angriber scoret i denne sæson, hvor han har fået 20 kampe for Western Sydney. Det er dog værd at bemærke, at han blot er startet inde i 11 tilfælde, og kun har spillet sammenlagt 1.071 minutter. Målt på spilletid, så scorer han dermed et mål hvert 76.5 minut, han får på banen. Det kan ikke mange angribere bryste sig af.
Santalab blev sparet, da han og resten af WSW-holdet i midtugen havde besøg af koreanske Seoul i den asiatiske Champions League, og det er med stor sikkerhed med henblik på en startplads i lørdagens opgør.
Dermed er der grobund for, at Santalab kan fortsætte sin fine form, hvor han henover de seneste syv ligakampe har tegnet sig for otte scoringer, heraf et hattrick og to gange som dobbelt målscorer.
Seks gange i sæsonen har Santalab været holdets første målscorer, hvilket må siges at være pænt, når manden kun er startet inde 11 gange. En af de gange, hvor han blev holdets første målscorer, var da WSW senest gæstede Adelaide. Her scorede han begge holdets mål i Sydney-mandskabets 2-1-sejr.
Adelaide var også i kamp i midtugen, men i forhold til WSW, så var de ikke så heldige at spille hjemme. I stedet måtte de ud på en næsten 8.000 km. lang rejse til Jeju i Sydkorea. Her vandt det australske mandskab 3-1 i en kamp, hvor de stillede med hele det tunge skyts.
Det må af samme grund forventes, at Adelaide har lidt tungere ben end gæsterne i lørdagens kamp. Dette sammenholdt med, at Adelaide har haft svært ved at holde målet rent, gør at et spil på Santalab er oplagt. Kun én gang henover holdets seneste 10 betydende kampe, har Adelaide undladt at lukke mål ind, og i ligaen står de blot med fem clean sheets på 26 kampe.
Brendon Santalab som holdets første målscorer får et skud for tre units.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30