Tipster: Thomsen
Date: Mandag d. 17/04-2017, 16:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Brøndby IF - FC København
League: Superliga, Danmark
Bet: Brøndby: Over 4,5 hjørnespark
Units: 3
Odds: 1.79
Chance assessment: 61%
Correct odds: 1.64
Betvalue: 109%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Brøndby har, efter trænerskiftet, hvor Alexander Zorniger har taget tøjlerne, fundet frem til en langt mere direkte og offensiv spillestil, end vi tidligere har set fra de blå/gule. Mandag eftermiddag kommer denne på sin prøve, når det er tid til sæsonens tredje rivalopgør imod FC København.

Den meget offensive stil gør, at Brøndby også producerer rigtigt mange hjørnespark. Desværre for vestegnsklubben, så er de dog ikke specielt stærke til at omsætte disse. Havde dét været tilfældet, så stod der formentlig endnu flere point på kontoen, end de 58, man indtil nu har samlet sammen. 
Dette spil går på, at Brøndby kommer til at dække linjen på 4,5 hjørnespark i mandagens derby, og at de skulle få fem forsøg fra hjørneflaget er på ingen måde utænkeligt. Hjemmeholdet kan spille forholdsvis frit i rundens kamp, til trods for at det er et rivalopgør. Ingen forventer, at Brøndby for alvor kommer til at udfordre FC København på guldet, og da FC Midtjylland søndag kun fik ét point med fra Lyngby, er Brøndby sikret et forspring på mindst 16 point ned til nr. 3 uanset udfaldet af denne kamp. 
Man kan dog forvente et hjemmehold, der kommer til opgøret med formålet at hente tre point. Under tyske Zorniger stiller man sig ikke tilfreds med mindre, og foran et propfyldt Brøndby Stadion skal sejren jagtes. Det betyder formentlig en hel del angreb, og deraf hjørnespark. 
I denne sæson har Brøndby dækket linjen på 4,5 hjørnespark i begge indbyrdes opgør imod FC København. Både i 1-1-kampen på Brøndby Stadion og 0-0-opgøret i Parken blev det til hele 9 hjørnespark til det blå/gule mandskab.
I denne sæson er det blot sket tre gange, at Brøndby - på hjemmebanen - har produceret under 4,5 hjørnespark. 
FC København er selvfølgelig ikke hvem-som-helst, og man skal have respekt for især deres defensive formåen. Det er dog som om, at de forsvarende mestre har tabt lidt pust, den seneste tid. Senest måtte de nøjes med 1-1 imod FC Nordsjælland, og kort for inden havde de problemer imod AGF i pokalturneringen. Herudover var de banens ringeste mandskab i den første time, da de gæstede SønderjyskE i Haderslev; en kamp, de dog alligevel endte med at vinde 2-1. 
Brøndby kommer til at angribe mandag eftermiddag - og fem hjørnespark eller derover tror jeg sagtens, vi kan komme til at se fra værternes side. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30