Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 23/04-2017, 11:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Melbourne City - Perth Glory
League: A-League, Australien
Bet: Diego Castro - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.05
Chance assessment: 35%
Correct odds: 2.86
Betvalue: 107%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Andetsteds på siden, kan du finde mit spil på, at der falder over 3,5 mål i søndagens alt-eller-intet kamp mellem Melbourne City og Perth Glory. Når vi snakker mål, giver det også mening at tale målscorere. Og her kommer vi ikke uden om gæsternes største stjerne, Diego Castro. 

Castro er, efter min mening, A-Leagues bedste spiller, og uden ham, var Perth næppe endt i slutspillet i denne sæson. Den spanske supertekniker er igang med sin 2. sæson i den vestaustralske klub - og han har været en kæmpe oplevelse.
I sidste sæson spillede Diego Castro 26 kampe for Perth, og i disse blev det til intet mindre end 13 scoringer. Han har i denne sæson fortsat den fine form, og i 25 optrædender for Glory, har han 12 gange fundet vej til nettet. Dermed står han samlet med 51 kampe (47 startere) og 25 mål i den bedste australske række - og han er ikke frontangriber.
Den 34-årige spanier ligger oftest i en fri rolle på kanten i Perths 4-4-2-system, og her er han gang på gang livsfarlig for modstandernes forsvar. Han har et fantastisk overblik, en sublim teknik, og så er han samtidig i besiddelse af ligaens bedste skudfod. Antallet af crazy mål, han har lavet i ligaen henover de seneste to sæsoner, kan ikke tælles på én hånd. 
For lige at afslutte det hele, så tager han også hovedparten af Perths straffespark. Det så vi så sent som i sidste runde, hvor han, imod netop Melbourne City, eksekverede fra straffesparkspletten. Dermed er Castro oppe på fem scoringer imod Melbourne City i de seks kampe, han hidtil har spillet imod dem. I kun to kampe, imod søndagens modstander, er han gået fra banen uden scoring.
Melbourne City lukkede i søndags fem mål ind imod Perth, og har igennem grundspillets 27 kampe kun formået at holde modstanderne fra scoring i fire tilfælde. Det skal dog nævnes, at tre af de fire clean sheets er kommet hjemme på AAMI Park. 
Diego Castro - scorer i kampen @ 3,05 x 3 units (http://bit.ly/2kLyar7)
Det er en kamp, hvor Perth næppe selv holder buret rent, og dermed bliver tvunget frem på banen, hvis de vil avancere til semifinalen i slutspillet. Melbournes defensiv har været alt andet end skræmmende eller solid den seneste tid, og Diego Castro er, med sin fine form, et stærkt bud på en målscorer. 
Jeg holder denne spilbar til 2,85.

Diego Castro - scorer mindst to mål @ 15,00 x 1 unit (http://bit.ly/2iHsoIF)
Dette er et longshot, men odds 15,00 for to scoringer, kan jeg godt lide. 
Castro har i sin Perth-tid scoret i 20 kampe, og i fem af disse har han ligeledes været dobbelt målscorer. Det blev han blandet andet, da Glory gæstede City mellem jul og nytår i en hæsblæsende 3-3-kamp. Når han samtidig er holdets straffeskytte, og også er en af kandidaterne omkring frispark, så er to scoringer på ingen måde utopi. 
Spilbar til 13,00. Holder dog indsats på en enkelt unit. 



































Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30