Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 30/07-2017, 18:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Sint-Truiden - Gent
League: Jupiler Pro, Belgien
Bet: Yuya Kubo - scorer i kampen
Units: 5
Odds: 3.30
Chance assessment: 35%
Correct odds: 2.86
Betvalue: 116%
Bookmaker: 365
Result: ANNULLERET

Gent lavede en genistreg, da de i sidste sæsons vinter transfervindue hentede den japanske angriber Yuya Kubo. Han viste sig at være alle €3.500.000 værd, som de investerede i ham - og til trods for kun at spille en halvsæson, blev han klubbens topscorer.

Søndag aften sparker han og resten af Gent-mandskabet sæsonen igang i den bedste belgiske række, når de gæster Sint-Truiden i kampen om tre point. Jeg forsøger et spil på japaneren til at score, og det bliver til fine odds 3,30. 

Yuya Kubo - scorer i kampen @ 3,30 x 5 units
3,30 er en rigtig fornuftig pris. Markedet ligger ellers i 2,55 - 2,80 for samme spil.
Kubo holdt et voldsomt scoringssnit i sidste sæson, hvor han fik 17 kampe for Gent i den bedste belgiske række. 17 kampe og 11 mål lød totalen på, da sommerferien stod for døren - og ikke nok med det, så var de 11 mål også lavet i 11 forskellige kampe. To af målene blev desuden sat ind på straffespark, og meget tyder på, at han vil få lov at sparke igen, såfremt et sådant skulle tildeles søndagens udehold.
Gent sluttede den regulære sæson som nr. 4, inden de i slutspillet byggede på, og sikrede sig en bronzemedalje. Foran dem sluttede storklubberne Club Brügge og Anderlecht. Med andre ord, en helt godkendt sæson for klubben. 
Hos Sint-Truiden var tingene knap så positive. De måtte se sig selv slutte som nr. 12 i den regulære sæson, hvorefter Europa League-playoff endte uden en billet til turneringen. Alt i alt en lidt tam sæson for søndagens værter.
Sint-Truiden havde lidt defensive udfordringer i sidste sæson, hvor de lukkede 48 mål ind i deres 30 kampe i den regulære sæson. Det var det femtehøjeste antal i ligaen. Samtidig holdt mandskabet kun fem clean sheets i disse 30 kampe, hvilket igen var nok til en placering helt i bunden målt på det parameter.
Hjemmeholdet har henover sommeren solgt flere profiler, og råder nu bl.a. ikke længere over Pieter Gerkens, der er skiftet til Anderlecht, og Stef Peeters, der er rykket til franske Caen. Det er markante profiler på midtbanen, der er sagt farvel til. 
Hos gæsterne er angriberen Perbet sendt til Club Brügge, mens Gustav Wikheim er sendt til FC Midtjylland. Til gengæld har man handlet stort ind også, og der er i alt handlet for langt over €10.000.000. 
Der er langt mere kvalitet i det gæstende mandskab, og de bør kunne slippe fra denne kamp med sejren. De har sejret i de indbyrdes møder med Sint-Truiden fem af de seneste seks gange, de er tørnet sammen.

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30