Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 07/10-2017, 10:50
Sport: Andre sportsgrene
Event: Mel. Victory - Sydney FC
League: A-League, Australien
Bet: Uafgjort
Units: 3
Odds: 3.50
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Første runde af den nye A-League sæson har budt på nogle store kampe, og lørdag rundes dagen af med The Big Blue, når Melbourne Victory tager imod Sydney FC. Det ligner på forhånd en tæt kamp mellem de to største guldaspiranter, og det kan blive kampe som denne, der kommer til at afgøre sæsonen. 

Jeg fristes af spillet på en pointdeling i opgøret, og skubber lidt units ind til odds 3,50. 
DET TALER FOR SPILLET:
- Det ligner på forhånd en sæson, hvor disse to klubber kommer til at danne parløb
- Sydney FC har ikke styrket deres trup meget, men besad i forvejen stor klasse, mens Victory har tilført en god portion kvalitet til deres
- Det plejer historisk at være tæt imellem disse to klubber; intet mindre end 20 af deres foregående 44 møder er endt uden vinder
- De to hold mødtes senest i The Grand Final, der endte 1-1 i ordinær tid
- Mandskaberne er tørnet sammen i sæsonåbneren fire gange tidligere; hver gang er kampen endt uden vinder
- Som kampen skrider frem, kan begge mandskaber fristes til at stille sig tilfreds med uafgjort for ikke at miste terræn til den største konkurrent
- Victory er stærke hjemme, hvor de kun tabte tre gange i 15 opgør sidste sæson
DET TALER IMOD SPILLET:
- Hjemmeholdet er ramt af landskampe, hvor både James Troisi, Mark Milligan og Kosta Barbarouses er afsted; det er markante profiler, og Sydney FC er ikke ramt på samme måde
- Sydney FC var en klasse over Victory i sidste sæson, hvor de endte 17 point foran dem i den regulære sæson, og i øvrigt vandt alle tre kampe i grundspillet med et enkelt mål
- Eftersom det er første opgør i sæsonen, er det svært med en 100% pejling på holdenes styrke

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30