Spilforslag: Mel. Victory - Mel. City
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 14/10-2017, 10:50 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Mel. Victory - Mel. City |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Carl Valeri - får et kort |
| Units: | 3 |
| Odds: | 2.80 |
| Chance assessment: | 38% |
| Correct odds: | 2.63 |
| Betvalue: | 106% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | VUNDET |
I et Melbourne derby er der altid smæk på, kortene sidder løst og der bliver ikke holdt tilbage i tacklingerne. Dette er formentlig også noget, der kommer til at gøre sig gældende lørdag formiddag, når de to by-rivaler mødes på Etihad Stadium i Melbourne.
I sidste uge forsøgte vi os med Carl Valeri til at få kort, og det samme kommer til at ske i dag. Han står til 2,80 hvilket ikke er vanvittigt højt, men kampens betydning, og rivaliseringen, taget i betragtning, så vurderer jeg det spilbart.
Carl Valeri er en hård hund, der efterhånden er blevet 33 år. Som tiden går bliver hans fart mindre, og antallet af kort stigende. I sidste sæson kom midtbanespilleren i dommernes bøger 6 gange i 27 kampe, og i første rundes kamp, imod Sydney FC, skete det igen.
Veteranen rager oftest kort til sig i de store og betydningsfulde kampe, og seks af hans seneste syv kort er kommet imod de traditionsrige større klubber i ligaen. I sidste sæson skete det bl.a. to gange imod Melbourne City; i 2-1-sejren i ligaen, samt i FFA Cup-nederlaget. Begge gange hjemme på Etihad Stadium.
Lørdagens kamp kunne meget vel blive en duel om midtbanen, og her kommer Valeri, i makkerskab med Mark Milligan, til at udgøre en vigtig faktor overfor et meget stærkt City-mandskab, der næppe kommer til derbyet med planer om at pakke sig.
Kampens dommer er den erfarne Peter Green, der to gange er blevet kåret til Årets Dommer i A-League. Han er dygtig, men kan også være hård. I sidste sæson snittede han omtrent 4 kort pr. kamp i ligaen, og det er også cirka det niveau, han ligger på overordnet set for sin karriere i ligaen. Det er ikke tårnhøjt, men på et fint leje - og det kan sagtens blive til mere end det i en kamp som denne.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30