Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 10/05-2019, 17:00
Sport: Fodbold
Event: Botosani - Voluntari
League: Liga I, Rumænien
Bet: Alexandru Rauta - får et kort
Units: 4
Odds: 3.50
Chance assessment: 33%
Correct odds: 3.03
Betvalue: 116%
Bookmaker: www.betfair.dk
Result: ANNULLERET

Bemærk: Denne bookmaker refunderer ikke indskuddet, hvis den pågældende spiller starter ude, og skiftes ind i løbet af kampen.

Nedrykningskampen er i fuld gang i den rumænske liga, hvor Botosani og Voluntari begge er dybt involveret i denne. Ganske få point skiller dem, og de frygtede nedrykningspladser, og derfor er der også rigtigt meget på spil, når klubberne fredag eftermiddag tørner sammen på Stadionul Municipal.

Har udset mig et kortspil på gæsternes defensive midtbanespiller Alexandru Rauta, der er en voldsom fætter. Vi får odds 3,50 på dette udfald. 

DET TALER FOR SPILLET:
Det er en rigtig drabelig nedrykningskamp, med vigtige point på spil, når Botosani byder Voluntari indenfor. Hjemmeholdet er aktuelt fem point over placeringerne, der kan ende med nedrykning, mens Voluntari blot er to point derfra. Især gæsterne kan ikke tåle at tabe denne kamp, men som den øjeblikkelige form er, så kunne det ligne en kamp, hvor de kan komme i problemer.

Voluntari er uden sejr i fem kampe i træk og ligner et hold i en mindre krise. Den bedste vej ud af sådanne, kan nogen gange være ren og skær fight, og det kan komme på menuen fredag.

En af de bidske og hårdtslående fightere er Alexandru Rauta, der ligger på midtbanen for Voluntari. Her har han spillet 28 kampe (26 startere) i indeværende sæson, og det er ikke gået stille for sig. Hele 13 gange har terrieren set gult, hvilket gør ham til den næstmest kortglade spiller i hele ligaen. Hele 10 af Rautas 13 kort i sæsonen, har han indkasseret på udebane. 

Da holdene senest mødtes, i marts måned, faldt der hele 9 gule kort i opgøret. Om vi når op på samme antal i fredagens kamp, må tiden vise, men vi har ihvertfald en ganske kortglad dommer til at lede opgøret. Marius Avram har i denne sæson passet fløjten i 19 kampe i den rumænske liga, hvilket har kastet 97 gule og 8 røde kort af sig. Et snit på 5,53 kort pr. kamp. 

DET TALER IMOD SPILLET:
Kortspil er en drilsk spiltype, og vi skal ofte både have held og snilde for at sikre gevinst på disse. Heldigvis er den rumænske liga ret fysisk og en af de mere interessante inde for denne genre - men som altid er det forbundet med risiko. 

Herudover er det svært at finde info på denne liga, hvorfor det kan være svært at komme helt i dybden i researchen. Jeg har dog sparret med en person med kendskab til ligaen og sproget ifm. denne analyse.

Tippet 09/05-2019, 22:24
Opdateret 10/05-2019, 20:18