Spilforslag: Sydney FC - Melbourne Victory
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 12/05-2019, 11:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Sydney FC - Melbourne Victory |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Ola Toivonen - scorer i kampen |
| Units: | 5 |
| Odds: | 3.15 |
| Chance assessment: | 38% |
| Correct odds: | 2.63 |
| Betvalue: | 120% |
| Bookmaker: | www.danskespil.dk |
| Result: | VUNDET |
Det er lidt af en godbid, der venter os søndag formiddag, dansk tid, når Sydney FC og Melbourne Victory krydser klinger i den bedste australske liga. Vi er nået til semifinalen i slutspillet, og begge klubber er nu kun denne kamp fra at kvalificere sig til The Grand Final, sæsonens afgørende kamp om trofæet.
Kampene mellem disse to klubber, er de største i A-League, og nyklassikeren er døbt The Big Blue. De er ofte spændende til det sidste, og indeholdende både mål, kort og action. Ligesom da de mødtes i sidste sæson på præcis samme stadie. Her vandt Melbourne Victory efter en intens kamp, der måtte i forlænget spilletid efter 2-2 efter 90 min.
I søndagens kamp har jeg kig på mål igen, for selvom kampen har enorm betydning, er der nærmest altid garanti for underholdning i disse møder. Og fokus ligger her på Ola Toivonen. Victorys svenske angriber, der sæsonen igennem har været brølstærk foran kassen. Han forsøges i to varianter til flotte odds.
Ola Toivonen - scorer i kampen @ 3,15 x 5 units
Ola Toivonen - 1. Melb. Victory målscorer @ 4,10 x 3 units
Højeste odds på disse to spil på det øvrige marked er henholdsvis 2,70 og 3,50.
DET TALER FOR SPILLENE:
Det er utroligt sjældent kedeligt, når disse hold mødes. Uanset om det er en normal ligakamp eller en kamp med afgørende betydning for avancement i slutspillet. Mål er nærmest en selvfølge, og de seneste fire møder, inden for det seneste år, har budt på sammenlagt 13 scoringer i ordinær tid.
I denne sæson har Victory haft overhånden i de interne møder med to sejre imod Sydneys ene. Alle kampe har dog været helt tætte og det bør søndagens også blive.
I to af de tre møder har Melbourne Victorys svenske angriber fundet nettet. Det har han sammenlagt gjort 14 gange i 21 kampe (19 startere) i denne sæson, hvilket må siges at være et ganske nydeligt snit. Toivonen elsker desuden at være tidligt ude med sine scoringer, og i de 13 kampe, hvor han har fundet nettet, har han hele 11 gange været holdets første målscorer.
Toivonen er en ret komplet angriber, og i denne sæson har han lavet mål med begge ben, med hovedet og to kasser direkte på frispark.
Melbourne Victory var i kamp i midtugen, hvor de gæstede koreanske Daegu. Da Champions League drømmen allerede var brast, og avancement en umulighed, stillede det australske mandskab uden de store stjerner, heriblandt Toivonen. Det betyder friske ben til søndagens vigtige opgør.
Sydney har været stærke sæsonen igennem, men ikke på samme niveau, som vi har set dem i tidligere sæsoner. Det har ikke mindst skyldtes en mindre stærk defensiv organisation, og hvor de i 2017/2018-sæsonen holdt buret rent i næsten halvdelen af deres kampe, så har de i denne sæson blot lukket modstanderen ned i 8 af 27 kampe.
I de seneste fire måneder, har Sydney spillet 14 ligakampe, og i disse har de indkasseret mål i 12 opgør.
Hjemmeholdet er søndag uden Jop van der Linden (forsvar), Ben Warland (forsvar), Mitch Austin (midtbane/angreb) og Trent Buhagiar (angreb). Til sammenligning har Victory-træner Kevin Muscat en helt kampdygtig trup at vælge fra.
DET TALER IMOD SPILLENE:
Victory er i besiddelse af mange dygtige offensive spillere, og både Kosta Barbarouses (15 mål) og Keisuke Honda (7 mål) er trusler imod spillene på Toivonen. Begge spillere står foran Toivonen i køen, når der skal sparkes straffespark, og med Honda på banen, får svenskeren formentlig heller ikke lov at tage frispark.
Historik eller ej, så er dette en voldsomt vigtig kamp. Efter en lang sæson, der startede i oktober, er holdene endelig fremme ved dét, det drejer sig om, og i det lidt spøjse australske set-up bliver alt altså afgjort i knockout-kampe, hvor holdet, der slutter som nr. 6 har en ligeså god chance for at stå som vinder af The Grand Final, som holdet der har vundet den regulære sæson. Der kan være nerver på i søndagens kamp, og kampen har risiko for at ende i en taktisk og mere fysisk affære, end i en decideret målfest.
Tippet 10/05-2019, 07:25
Opdateret 12/05-2019, 14:22