Spilforslag: Perth Glory - Sydney FC
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 19/05-2019, 10:30 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Perth Glory - Sydney FC |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Adam Le Fondre - scorer i kampen |
| Units: | 4 |
| Odds: | 2.50 |
| Chance assessment: | 45% |
| Correct odds: | 2.22 |
| Betvalue: | 113% |
| Bookmaker: | www.danskespil.dk |
| Result: | TABT |
Endelig er det blevet tid til den afgørende kamp i den bedste australske liga. A-Leagues to bedste hold i denne sæson, Perth Glory og Sydney FC, tørner sammen på Optus Stadium i Perth i en alt-eller-ingenting kamp efter en lang sæson. Det er tid til The Grand Final.
Adam Le Fondre har været en afgørende spiller for Sydney FC i dette års A-League, hvor angriberen med sine mange mål har været stærkt medvirkende til, at holdet igen befinder sig i The Grand Final. Han er gæsternes bedste bud på en målscorer, og hans track-record imod Perth er god.
DET TALER FOR SPILLET:
Le Fondre har i sin debutsæson for Sydney FC tegnet sig for imponerende 18 scoringer i 28 kampe. Dermed har han scoret 10 mål flere end nr. 2 på klubbens interne topscorerliste, Alex Brosque, og den engelske angriber kan med rette tage en god del af æren for de lyseblås finaleplads.
Le Fondre varmede op til The Grand Final med to scoringer, da Sydney FC i semifinalen viste stor klasse, og udraderede Melbourne Victory med voldsomme 6-1. En fuldstændig vanvittig kamp af Sydney, der i dén grad viste, at de var klar til finalen. Ét af Le Fondres mål i den kamp blev scoret på straffe, og han har sæsonen igennem været holdets faste straffeskytte.
Den engelske angriber har gode minder fra sine kampe imod Perth. Holdene har mødtes tre gange i indeværende sæson, og i samtlige af disse tre kampe har Le Fondre fundet vej til nettet
Perth viste defensive svagheder, da de i semifinalen måtte ud i forlænget spilletid og straffespark imod ellers offensivt svage Adelaide United. Den ordinære kamp endte 2-2, mens forlænget bød på endnu en scoring i hver ende. Da straffesparkskonkurrencen var ovre, stod der sammenlagt 8-7 på måltavlen.
Til søndagens storkamp må hjemmeholdet fra Perth undvære forsvarsspilleren Alex Grant, der er blevet syg.
DET TALER IMOD SPILLET:
Perth har været sæsonens stærkeste hold, og det vestaustralske mandskab vandt den regulære sæson med 60 point for 27 kampe. Otte point flere end netop Sydney FC, der ikke har været på samme høje niveau, som det har været tilfældet i tidligere sæsoner.
Hjemmebanefordelen på det fantastiske Optus Stadium taler også til Perths fordel. Glory har været fremragende i egen hule sæsonen igennem og vandt 10 af deres 14 hjemmekampe i grundspillet (10-2-2).
Herudover er det en Grand Final, og det er meget sjældent at disse ender i deciderede målfester.
Tippet 19/05-2019, 08:55
Opdateret 19/05-2019, 14:11