Spilforslag: Silkeborg IF - Nykøbing FC
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 25/05-2019, 13:45 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Silkeborg IF - Nykøbing FC |
| League: | 1. division, Danmark |
| Bet: | Ronnie Schwartz - 1. Silkeborg IF målscorer |
| Units: | 3 |
| Odds: | 2.95 |
| Chance assessment: | 37% |
| Correct odds: | 2.70 |
| Betvalue: | 109% |
| Bookmaker: | www.danskespil.dk |
| Result: | VUNDET |
Under normale omstændigheder ville jeg ikke gå med det holdets første målscorer-spil til odds 2,95, men når Silkeborg lørdag eftermiddag spiller den altafgørende kamp om direkte oprykning til Superligaen, så synes jeg alligevel dette er spændende. Manden i fokus er nemlig ingen ringere end "Plaffeministeren", Ronnie Schwartz. Angriberen har brændt 1. division totalt af i denne sæson, og har en kæmpe aktie i Silkeborgs (mulige) direkte oprykning.
DET TALER FOR SPILLET:
Ronnie Schwartz er topscorer i 1. division, hvor den erfarne angriber har nettet intet mindre end 23 gange i 26 kampe. Alene i de seneste fire kampe har den tidligere AaB-, Randers og Brøndby-angriber scoret imponerende syv mål og ligner en mand, der er helt klar til weekendens oprykningskamp.
Udover at være kølig som is foran kassen, så er Schwartz også holdets straffeskytte, hvor han fem gange i sæsonen har scoret fra pletten. Sammenlagt har han scoret i 14 kampe i indeværende sæson, hvoraf han i de 10 af kampene, har haft æren af at være holdets første målscorer.
Silkeborg IF har alt at spille for i lørdagens kamp. En sejr vil sende dem fluks tilbage i Superligaen, uanset resultatet i de øvrige kampe, og det bør være et toptændt hjemmehold, der sendes på banen på JYSK Park.
Heldigvis for Silkeborg, så er det et Nykøbing-mandskab uden noget at spille for, der slår vejen forbi det midtjyske denne lørdag. Uanset resultatet i dag slutter klubben mellem nr. 6 og nr. 8 i den næstbedste række, og det er formentlig blot en kamp, der skal overstås, så spillerne kan komme på sommerferie.
Jeg har ikke kunne få det 100% bekræftet, men det ventes at Nykøbing FC er uden Emil Holten (angreb) og Mads Kaalund (midtbane). Begge spillere skifter til Silkeborg efter denne sæson, og skulle derfor ikke være med. Markante fravær hos udeholdet, der altså må undvære to af deres absolut bedste spillere.
De to hold har for vane at underholde, når de mødes, og de to indbyrdes kampe i denne sæson er endt med en 3-1-sejr til begge hold. Da de i september mødtes på JYSK Park tog Silkeborg de tre point i en kamp, som Ronnie Schwartz åbnede med scoring efter 14 minutter.
DET TALER IMOD SPILLET:
Der hviler et stort pres på Silkeborg til denne kamp, og det kan måske hæmme holdet en smule i deres spil. Meget er på spil her, og der er en himmelvid forskel på at slutte som 1'er eller 2'er. Viborg FF ånder silkeborgenserne i nakken og pointtab til SIF, mens Viborg vinder vil vende tingene på hovedet.
Herudover er Silkeborg endnu uden Simon Jakobsen (forsvar), der længe har siddet ude med skade, mens Sebastian Jørgensen (angreb), Dennis Flinta (forsvar) og Magnus Mattsson (midtbane) ligeledes er på lazarettet.
Tippet 25/05-2019, 11:28
Opdateret 25/05-2019, 15:33