Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 15/06-2019, 21:00
Sport: Fodbold
Event: Venezuela - Peru
League: Copa America, CONMEBOL
Bet: Renato Tapia - modtager et gult kort
Units: 3
Odds: 3.75
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 113%
Bookmaker: Nordicbet.dk
Result: VUNDET

Bemærk: Får spilleren direkte rødt, uden først at have indkasseret et gult kort, vil spillet være tabt.

Brasilien er den altoverskyggende favorit i Copa Americas gruppe A, der herudover består af Bolivia, Venezuela og Peru. De to sidstnævnte mødes lørdag aften, dansk tid, på Arena do Grêmio i Porto Alegre. Det er en voldsomt vigtig kamp for begge nationer, da brasserne nærmest er selvskrevet til at gå videre, mens 2.-pladsen er meget åben imellem de øvrige tre. Derfor bliver disse indbyrdes møder særdeles vigtige ikke at tabe, og det bør kunne skabe noget intensitet og drama.

Kortene burde komme til at flyve, når de to sydamerikanske mandskaber tørner sammen. De seneste fem betydende møder mellem de to lande, har kastet intet mindre end 27 gule og 2 røde kort af sig. Et stille og roligt snit på 5,8 kort pr. kamp, og lørdag burde der kunne bygges på denne total. 

En af de spillere, der sagtens kunne være i farezonen, er Perus centrale midtbanespiller Renato Tapia. Udover at spille på en udsat position, så er han også en spiller, der laver ganske mange frispark og til tider kan have det lidt svært med disciplinen. I kvalifikationen til seneste VM-slutrunde endte han på fem gule kort i 14 kampe (bl.a. imod netop Venezuela), mens han under selve turneringen i Rusland fik et enkelt kort - imod Danmark. Herudover har han i optakten til Copa America deltaget i fire træningskampe og fået kort i de to. 

Men hvad hjælper alt dette, hvis dommeren er tør som en kiks? Det er heldigvis ikke tilfældet med colombiske Wilmar Roldán, der er en erfaren herre - med et ganske pænt kortsnit. I 2018/2019 har han dømt 19 kampe, og i disse uddelt i alt 96 kort. Et gennemsnit på 5,33 kort pr. kamp. 

Det plejer at være tæt, intenst og kortrigt, når disse to nationer tørner sammen. Og i en kamp, hvor et nederlag kan vise sig at være en mindre katastrofe, er det bestemt ikke umuligt, at der kommer lidt ekstra kul på kedlerne som kampen skrider frem. 

Tippet 14/06-2019, 20:41
Opdateret 15/06-2019, 22:23