Spilforslag: Italien U21 - Spanien U21
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 16/06-2019, 21:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Italien U21 - Spanien U21 |
| League: | U21 EM, UEFA |
| Bet: | Udehold vinder + over 1,5 mål |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.55 |
| Chance assessment: | 30% |
| Correct odds: | 3.33 |
| Betvalue: | 107% |
| Bookmaker: | Nordicbet.dk |
| Result: | TABT |
Spanien er, og bør, være favorit, når de tørner sammen med Italien i de to holds første kamp med U21 EM, der afholdes i Støvlelandet. Selvom italienerne har hjemmebanefordel, så er det spanske hold bare så bundsolidt og stærkt, at de bør være i stand til at sikre de tre point i gruppespillets første runde.
Spaniens unge drenge skøjtede nemt igennem kvalifikationen med 9-0-1 for deres 10 kampe, samt en saftig målscore på 31-10. Der var aldrig tvivl om, at det spanske mandskab ville tage den direkte billet til turneringen og de knuste da også al modstand.
Den udtagede trup til slutrunden her er stærk og rent offensivt ser Spanien skræmmende ud. Rafa Mir, Borja Mayoral og Mikel Oyarzabal er alle målmaskiner på dette niveau og kan alle være med til at bære holdet videre i turneringen. Ligesom det hovedsageligt var disse tre, der sendte holdet afsted imod slutrunden med i alt 18 af 31 scoringer.
Spanien har vundet 23 af deres seneste 30 kampe (23-4-3) heriblandt deres seneste tre møder med det italienske U21-mandskab (2-1, 3-1 og 3-0).
Italien U21 har hjemmebane, og dette er uden tvivl en fordel for dem. Omvendt har de bare ikke præsteret på samme niveau som det spanske hold længe. Ligeledes er de, da de har været automatisk kvalificeret til turneringen, ikke blevet matchet på samme leje, som de øvrige hold. Siden seneste slutrunde, i Polen i 2017, har det stået på rene træningskampe for holdet fra Støvelandet.
Der er masser af talent og dygtige spillere på det italienske mandskab, men søndag aften tror jeg, at de må give fortabt imod et stærkere spansk hold. Det bliver dog næppe uden kamp, og med bl.a. spillere som Moise Kean, Patrick Cutrone og Federico Chiesa bør italienerne kunne bide fra sig. Jeg forventer derfor også mål i kampen, og overvejede længe en over 2,5 mål-model. Jeg tager dog den lidt mere afdæmpede over 1,5-mål udgave og kombinerer den med spansk sejr. Det booster oddset tilpas meget, og vil altså give afkast på spansk sejr i alle andre udgaver end 1-0.
Tippet 15/06-2019, 09:37
Opdateret 16/06-2019, 23:22