Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 16/06-2019, 18:30
Sport: Fodbold
Event: Polen U21 - Belgien U21
League: U21 EM, UEFA
Bet: Patryk Dziczek - får et kort
Units: 3
Odds: 3.50
Chance assessment: 31%
Correct odds: 3.23
Betvalue: 109%
Bookmaker: www.888sport.dk
Result: TABT

Værdi hos alle fire Kambi-bookmakere.

Polen og Belgien åbner søndag ballet ved U21 EM i Italien, og det er et opgør mellem to dygtige og meget talentfulde mandskaber. Det er dog belgierne, der bærer favoritværdigheden i aftenens kamp, og oddset på dem bliver ved med at falde.

Jeg lurer på kortspil i opgøret, hvor jeg forventer at de teknisk stærke belgiere kommer til at sætte polakkerne under et vist pres. Dette kombineret med en utroligt kortglad rumænsk dommer gør, at jeg går med spil på to mand fra det unge polske mandskab.

Kampens dommer, hvis vi skal starte med ham, er rumænske Istvan Kovacs, der til dagligt er en travl herre. Han har i denne sæson dømt 27 kampe i den rumænske liga, og i de europæiske turneringer, og i disse har han formået at stange imponerende 173 kort (164 gule og 9 røde) kort ud. Det giver et meget fornuftigt snit på 6,40 kort pr. kamp, hvilket selvsagt er i den rigtigt høje ende. Målt henover hans 27 kampe, så har 22 af disse indeholdt fire kort eller mere, og kan vi bare ramme i det leje denne søndag, så er det meget acceptabelt.

Jeg har fundet to spændende bejlere til kort på de polske spillere, og begge disse kan - og skal - spilles hos en eller flere af de fire Kambi-bookmakere, Unibet, 888Sport, LeoVegas eller Mr. Green. Disse er de eneste, der i skrivende stund udbyder spil på dem. 


Patryk Dziczek - får et kort @ 3,50 x 3 units
Midtbaneslideren Patryk Dziczek er mit første pick, når det kommer til kort. Den unge terrier ligger som defensiv midtbane på det polske mandskab, og er en hård negl. Han er til dagligt fast mand hos Piast Gliwice i den bedste polske række, og det har han været igennem de seneste sæsoner. 

I sidste sæson spillede han 24 kampe (21 startere) for holdet, og samlede i alt 7 kort op i disse. I denne sæson er det blevet til 33 kampe (32 startere) og en kort-total på 9 ostemadder. Herudover er det blevet til 3 kort i 9 kampe i kvalifikationen til U21-slutrunden her. 

Søndag skal han slås med en stærk belgisk midtbane og offensiv, og det bør kunne give nogle drabelige dueller. Ikke mindst fordi Polen er endt i denne meget stærke gruppe, hvor Italien og Spanien er de øvrige to mandskaber - og af samme grund er det af høj betydning, at polakkerne får et godt resultat i denne åbningskamp. 

Kamil Pestka - får et kort @ 4,00 x 3 units
Næste bud på en modtager af et kort er polakkernes venstre back Kamil Pestka. Han kommer alt at dømme til at skulle spille overfor den stærke og meget driblestærke Dodi Lukebakio i søndagens kamp. Lukebakio, der er ejet af engelske Watford, men til dagligt spiller i Bundesligaen hos Fortuna Düsseldorf, er den helt store profil hos det belgiske mandskab, og han kommer til at gøre ondt på flere hold. Han elsker at drible, og herudover er han selv slem til at blive involveret i hårde dueller, hvorfor hans og Pestkas slagsmål kan blive rigtigt interessante.

Pestka spillede 7 kampe i kvalifikationen til U21 EM og fik i disse to kort. Herudover har han i denne sæson trukket fire kort i 12 kampe hos den polske klub Chrobry Głogów i den næstbedste række, hvortil han er udlejet fra Cracovia Krakow. Hos Krakow nåede han 6 gule og 1 rødt kort i 20 kampe, inden han blev sendt på udlejning. 

Tippet 16/06-2019, 08:58
Opdateret 16/06-2019, 20:23