Spilforslag: Brasilien - Peru
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 07/07-2019, 22:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Brasilien - Peru |
| League: | Copa America, CONMEBOL |
| Bet: | Roberto Firmino - laver en assist |
| Units: | 3 |
| Odds: | 4.00 |
| Chance assessment: | 27% |
| Correct odds: | 3.70 |
| Betvalue: | 108% |
| Bookmaker: | www.danskespil.dk |
| Result: | TABT |
Også værdi hos de fire Kambi-bookmakere.
Brasilien var på forhånd favorit til at vinde sommerens Copa America-turnering, og den stolte fodboldnation har ikke skuffet. Brasserne er strøget direkte igennem turneringen, og til finalen, uden at lide et eneste nederlag - eller så meget som at indkassere et enkelt mål. Af samme årsag er de også massive favoritter, når de søndag aften skal op imod Peru i den afsluttende kamp på Estadio Jornalista Mário Filho, også kendt som Maracana, hjemme i Rio de Janeiro.
En af holdets bedste spillere i turneringen har været Liverpool-angriberen Roberto Firmino. Den 27-årige offensivspiller har leveret på vanlige høje niveau, og han står med 2 scoringer og 3 assists på de første fem kampe i turneringen, hvor han har spillet fuld tid i fire af kampene. Angriberen har vist stort overblik og uselviskhed på det velfungerende brasilianske mandskab, og han står med 2,2 nøgleafleveringer pr. kamp i snit. Afleveringer, der har ført til skud på mål fra en af medspillerne. Kun kreatøren Coutinho, der også står til et noget lavere odds, har leveret flere end dette.
En af Firminos bedste kampe under Copa America var imod netop Peru. I gruppespillet foldede Brasilien sig voldsomt ud, da de to hold her mødtes, og det var et opgør, der endte med en knusende 5-0-sejr til Tites udvalgte. I dette opgør både scorede og assisterede Firmino, hvilket i øvrigt også var tilfældet i semifinalen imod Argentina.
Peru har gjort det flot, og udover det store nederlag til Brasilien, har de spillet en god slutrunde, hvor de har ekspederet både Uruguay og senest Chile ud. Alt taget i betragtning er det dog svært at se dem levere overraskelsen imod et velfungerende hjemmehold, der ikke tillader modstanderne mange ben til jorden.
Brasserne bør have gode muligheder for at score mindst to kasser i søndagens kamp, ligesom de har gjort i fem af de seneste seks møder med Peru, og her kunne en spiller som Firmino sagtens være kreatør bag et af dem.
Tippet 06/07-2019, 07:07
Opdateret 08/07-2019, 07:20