Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 10/07-2019, 14:00
Sport: Fodbold
Event: Beijing Guoan - Chongqing Lifan
League: CSL, Kina
Bet: Jonathan Viera - første til at score for sit hold
Units: 4
Odds: 5.00
Chance assessment: 27%
Correct odds: 3.70
Betvalue: 135%
Bookmaker: www.betfair.dk
Result: TABT

Bemærk: Spillet går på, hvem der scorer holdets første mål. Ikke kampens første mål.
Spillet findes under "Første til at score for sit hold".

Groundhopper har andetsteds på siden et spil oppe på, at Renato Augusto scorer anytime i kampen. Dette spil støtter jeg op om. 

Det er dog ikke Augusto, som jeg har fokus på i onsdagens kamp mellem Beijing Guoan og Chongqing Lifan. Det er derimod hans holdkammerat Jonathan Viera, der har været ligeså flittigt scorende i sæsonen, og som måske endda også ligger i en lidt mere fordelagtig position ift. at komme frem til mulighederne. 

Viera står med 7 scoringer på sine 15 kampe i indeværende sæson, hvilket giver et flot snit på mål i næsten hver anden kamp. Den spanske offensivspiller, der har en fortid i flere spanske La Liga-klubber, ligger i rollen som 10'er, og kommer helt naturligt frem til meget i hver eneste kamp. Faktisk snitter Viera mere end tre skud imod mål pr. kamp i denne sæson, hvilket må siges at være i den pæne ende. 

Efter en lidt sløj periode, hvor der har været langt mellem scoringerne, så fandt Viera i seneste kamp nettet to gange. Han åbnede allerede ballet efter 14 min. og det var den fjerde kamp i denne sæson, hvor han var første mand på tavlen for Beijing Guoan. 

Hjemmeholdet er massive favoritter i onsdagens kamp, hvilket er helt naturligt set i lyset af, at klubben fører den kinesiske liga. Holdet har vundet 14 af sæsonens 16 spillede kampe, hvor de bl.a. har gjort rent bord hjemme på Worker's Stadium i Beijing med 24 af 24 mulige point og en flot målscore på 22-6. 

I de interne møder med Chongqing Lifan har Guoan også historisk haft en fordel. Ihvertfald når kampene er spillet i Beijing, hvor de er 9-1-1 for 11 møder. De kan dog også ude, hvilket de beviste i sæsonens første møde, tilbage i marts, hvor det blev til en knusende 4-0-sejr i Chongqing, hvor Viera nettede til 1-0. Det gjorde han i øvrigt også i forrige kamp, som dog ligger tilbage i sidste sæson.

Gæsterne fra Chongqing er nr. 5 og har haft en hæderlig sæson. Holdet er dog ikke prangende, og selvom begge hold kan betegnes som tophold, så er der allerede på nuværende tidspunkt 18 point imellem dem. Gæsterne er 2-3-2 på udebane, hvor de også har indkasseret hele 15 af deres 24 mål til trods for kun at have spillet 7 kampe. I 5 af disse 7 kampe har Lifan lukket mindst to mål ind.

I onsdagens møde må hjemmeholdet undvære Cedric Bakambu, der kun lige er blevet færdig med at spille Africa Cup of Nations for DR Congo. Gæsterne kan mønstre en mere eller mindre fuldt kampdygtig trup. 

Spil på "første til at score for holdet" er ikke uden risiko, og med en meget formstærk Renato Augusto i truppen, så er spillet på forhånd truet. Vi får dog voldsomme odds 5,00 på et spil, der hos 365 giver 3,00, og hvor anytime scoring er nede og kysse 2,30. Det er yderst spilbart og burde, efter min bedste overbevisning, ligge omkring 3,70. 

Tippet 09/07-2019, 23:41
Opdateret 10/07-2019, 15:23