Spilforslag: Tianjin Teda - Guangzhou Evergrande
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Torsdag d. 11/07-2019, 14:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Tianjin Teda - Guangzhou Evergrande |
| League: | CSL, Kina |
| Bet: | Dinghao Yan - scorer i kampen |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.40 |
| Chance assessment: | 32% |
| Correct odds: | 3.13 |
| Betvalue: | 109% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Guangzhou Evergrande er et af de stærkeste hold i den kinesiske CSL. Holdet er dog pisket til sejr i torsdagens udekamp imod Tianjin Teda, hvis ikke de vil tabe terræn til førerholdet Beijing Guoan, der bare vinder og vinder og vinder.
Formen er dog også stærk hos Evergrande, der har vundet de seneste syv ligakampe i træk, og er oppe på sammenlagt 11 sejre i træk, hvis vi tæller Champions League og Pokalturneringen med. Inden rundens kamp er Evergrande intet mindre end 18 point foran Teda, som ellers ligger på en acceptabel 7.-plads. Ligaen er dog forlængst knækket og det står allerede klart nu, at guldkapløbet kommer til at stå mellem Guoan, Shanghai SIPG og Evergrande.
Skadeslisten i Guangzhou-klubben er betydelig, og har været det i en rum tid, hvilket blot gør de aktuelle resultater mere imponerende. Evergrande er uden holdets bedste offensivspiller Talisca, mens også angriberen Gao Lin står over. Disse fravær har i den seneste tid åbnet op for den 21-årige kantspiller Dinghao Yan, der ikke er et navn, der ringer mange klokker. Det kan dog være, at det kommer til det, for den unge offensivspiller har i dén grad grebet chancen.
I de seneste måneder har Dinghao Yan fået tilliden og spilletiden, og det har givet pote. I de seneste fem spillerunder i CSL er det blevet til fire startpladser til Yan - og han har kvitteret med at score i hver eneste af disse fire kampe. Inden dette havde han kun fået sporadiske indhop og derfor er det også kun blevet til 369 min. spilletid i sæsonen. Dette betyder rundt regnet, at Yan scorer i hver eneste 90 minutters-kamp, han spiller.
Det hjælper også en del, at Dinghao Yan spiller på et hold, der ofte dominerer kampene, og som generelt scorer ret mange mål. Og det har de historisk også for vane at gøre imod Tianjin Teda, som de ikke har tabt til siden august 2013. Siden da har klubberne mødtes 12 gange, hvoraf Evergrande har vundet de 11, mens en er endt i remis. De seneste fire gange Tianjin Teda har lagt bane til et internt møde, har Evergrande kunne rejse hjem med 3-0, 3-0, 3-0 og 4-0 i bagagen.
Teda må torsdag undvære Yang Qipeng (målmand) og Hui Jiakang (midtbane), mens Mirahmetjan Muzepper (midtbane) er tvivlsom.
Tippet 10/07-2019, 22:11
Opdateret 11/07-2019, 21:38