Spilforslag: Western Sydney Wanderers - Brisbane Roar
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 02/11-2019, 07:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Western Sydney Wanderers - Brisbane Roar |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Mitchell Duke - scorer i kampen |
| Units: | 4 |
| Odds: | 2.90 |
| Chance assessment: | 38% |
| Correct odds: | 2.63 |
| Betvalue: | 110% |
| Bookmaker: | www.betfair.dk |
| Result: | TABT |
Western Sydney Wanderers har fået en flyvende start på den nye sæson. Gode signings henover pausen har efterladt WSW med et rigtigt stærkt mandskab, der bør ende i den gode halvdel af ligaen, når vi rammer afslutningen på sæsonen næste år.
Især offensivt ser det stærkt ud. Man har i tidligere sæsoner hængt sin hat meget på den spanske angriber Oriol Riera, men efter hans afgang har man fået en bredere palette, og det ser ud til at komme holdet til gode. En af de meget opsigtsvækkende offensive kort er Mitchell Duke, der har været stærk, siden han blev hentet i sidste sæson. Mål fra ham lørdag belønnes med fine 2,90 i et marked, der ellers ligger i 2,40-2,62.
DET TALER FOR SPILLET:
- Western Sydney Wanderers har været stærke i starten af sæsonen og står med maksimumpoint efter tre kampe
- I sidste runde hentede de den første sejr over rivalerne Sydney FC i flere år, da de vandt 1-0 hjemme på Bankwest Stadium
- Matchwinner i Sydney derbyet blev netop Mitchell Duke, der sikrede de tre point med et fremragende hovedstødsmål efter 20 min.
- Det var tredje scoring fra Duke i denne sæson. Han stod også bag begge scoringer, da CCM blev slået 2-1 i premieren
- Duke er anfører og sjældent i stor fare for at blive skiftet ud. I denne sæson har han spillet samtlige minutter
- Offensivspilleren står med i alt 927 spillede min. siden ankomsten til Sydney, og han har i disse scoret syv gange. Et mål hvert 132. min.
- Brisbane Roar står med ét point efter deres to kampe, og de har generelt set ret ordinære ud hidtil
- I sidste sæson sluttede Brisbane næstsidst og sejlede rundt sæsonen igennem. Det har betydet storvask og mange udskiftninger, hvorfor holdet endnu ikke er helt sammenspillet
- WSW er ubesejrede i de seneste fem møder med Brisbane (3-2-0)
- Hjemmeholdet er styrket til lørdagens kamp. Nyindkøbet Nicolai Müller er klar til debut, mens Tarek Elrich vender tilbage til forsvaret efter endt skadesforløb. Gæsterne er uden Jack Hingert i forsvaret til opgøret
DET TALER IMOD SPILLET:
- WSW har mange dygtige offensive spillere, der kan true Duke som målscorer. Udover nyndkøbte Nicolai Müller, der har en fortid i bl.a. HSV, så er også Alexander Meier ved at være i form for mandskabet
- Brisbanes helt store akilleshæl i sidste sæson var defensiven (71 mål imod i 27 kampe), men de har set noget stærkere ud i bagkæden og organisationen i de første to kampe. Her har de da også blot lukket to mål ind
- WSW må stadig undvære Radoslaw Majewski og Bruce Kamau. To offensive kort, der havde pyntet yderligere på start-11'eren
Tippet 01/11-2019, 14:39
Opdateret 02/11-2019, 09:02