Tipster: Steffen Dam
Date: Søndag d. 07/06-2020, 17:00
Sport: Fodbold
Event: Belshina Bobruisk - Dinamo Minsk
League: Hviderusland, Premier League
Bet: Over 2,5 mål
Units: 2
Odds: 1.91
Chance assessment: 55%
Correct odds: 1.82
Betvalue: 105%
Bookmaker: https://bit.ly/3TqV33O
Result: VUNDET

Værdi også hos Bet365 blandt andre.

Der bør være fine chancer for mål i bundopgøret mellem Belshina og Dinamo Minsk. Oprykkerne har indtil videre ikke gået på kompromis med den offensive stil, der gav dem oprykningen, men på det her niveau bliver den lidt naive spillestil straffet. Derfor ligger Belshina sidst, og hvis man ikke vinder denne kamp, ser det meget sort ud - hvorfor man må forvente, at de holder fast i den offensive stil.

Næsten fire mål i snit har der været i holdets seneste seks kampe, og når man har set kampene, sidder man da også tilbage med et indtryk af et hold, der er nogenlunde fornuftige fremad banen, men som slet ikke kan finde ud af at forsvare og giver mange nemme mål væk. Det så man sidst mod Slavia Mozyr, hvor man ellers førte 2-0, men alligevel endte med at tabe kampen til sidst.

Værterne har midtbanemanden Mikhail Bashilov i karantæne, men det er ikke noget videre offensivt tab. Ellers ligner det, at Belshina kommer med samme hold som sidst. Dinamo Minsk ligger noget overraskende i bunden, og den historisk store klub har da også spillet til mere end placeringen viser. De har været ret målrige i deres udekampe, hvor de har snittet næsten tre mål per kamp.

Gæsternes stærke forsvarer Igor Shitov udgik skadet tidligt i den seneste kamp, og må derfor betegnes som tvivlsom til denne kamp, men ellers har det været svært at finde info om, hvad de præcis kommer med. Det vil dog overraske meget, hvis de kommer defensivt mod rækkens bundhold, og så har vi i hvert fald grundingredienserne til et godt spil på mange mål.

Værd at nævne er det også, at Dinamo Minsk allerede har spillet ude mod to andre bundhold i form af Smolevichy-STI og Gorodeya og i begge de kampe lukkede mål ind. Til oddset er det i hvert fald værd at prøve en mindre indsats på, at vi får minimum tre mål at se i denne kamp.

Tippet 07/06-2020, 13:11
Opdateret 07/06-2020, 18:17