Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 05/08-2020, 10:00
Sport: Fodbold
Event: Wellington Phoenix - Brisbane Roar
League: A-League, Australien
Bet: Scott McDonald - scorer i kampen
Units: 6
Odds: 4.00
Chance assessment: 32%
Correct odds: 3.13
Betvalue: 128%
Bookmaker: www.betfair.dk
Result: VUNDET

Jeg er ikke nærig med indsatsen, når jeg spiller Brisbanes Scott McDonald i to varianter denne onsdag. Vi har et par rigtigt flotte, og alt for høje, odds til rådighed. Spillene, der tages er:

Scott McDonald - scorer i kampen @ 4.00 x 6 units 
Bemærk, at du under "Oddsboost" øverst faktisk kan få odds 4.20 på dette spil, men da det er et specialtilbud, med lav limit, lægger jeg den normale variant op her. Herudover har ComeOn odds 3.75, mens Kambi-bookmakerne er i 3.45, hvilket også er lig flot værdi. 

Scott McDonald - første til at score for holdet @ 6.00 x 4 units
Her er vi ude i, at McDonald skal score Brisbanes første mål (ikke nødvendigvis kampens første), og den variant er ikke tilgængelig ret mange steder. Dog har Danske Spil den også, og her er man helt nede i odds 4.00. Altså det samme, som vi får for ren scoring. 


Grunden til, at der hældes så mange units efter den erfarne offensivspiller, er at han er i forrygende form. Både før og efter COVID-19 pausen har angriberen vist skarphed foran kassen, og han er nu holdets topscorer med fem mål i kun 11 kampe (10 startere). Således er alle fem scoringer sat ind indenfor de seneste fem kampe, hvor han kun har misset at score i ét opgør, men derimod er blevet dobbelt målscorer i et andet. I alle de fire kampe, hvor han har scoret, har han også været holdets første målscorer. Med to skud på mål i snit pr. kamp i sæsonen er McDonald ligeledes også den mest afsluttende spiller på holdet. 

De to klubber ligger godt til i tabellen, og onsdagens kamp er reelt en kamp om tredjepladsen. Den er dog heller ikke at kimse af, da den sikrer, at man møder nr. 6, fremfor nr. 5, når slutspillet inden længe starter. 

Brisbane er i super form og har hentet 12 af de seneste 15 mulige point i ligaen. Vi skal ikke mange måneder tilbage, før der var stor tvivl om hvorvidt klubben overhovedet ville ende i top-6, og nu slås de om tredjepladsen. 

Wellington har haft en forrygende sæson, men har i den seneste tid haltet en smule og kun fået to sejre i de seneste fem kampe. Tingene er ikke gjort nemmere af, at pandemien har udelukket dem fra at spille deres hjemmekampe hjemme på New Zealand, og derfor har de ikke længere denne fordel her i slutfasen. Dagens kamp spilles eksempelvis i Newcastle, mere end 2.200 km fra egen hjemmebane.

Newzealænderne har spillet 24 kampe i indeværende sæson, og lukket mål ind i 19 af disse. Heraf i alle pånær en enkelt, der ikke er spillet hjemme i egen hule. 

På fraværssiden har Wellington Luke DeVere (forsvar) ude med karantæne, mens Jack McGing (midtbane) stadig sidder ude for Brisbane.

Tippet 05/08-2020, 08:30
Opdateret 05/08-2020, 12:23