Spilforslag: Perth Glory - Melbourne Victory
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 08/08-2020, 09:00 |
| Sport: | Fodbold |
| Event: | Perth Glory - Melbourne Victory |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Marco Rojas - scorer i kampen |
| Units: | 4 |
| Odds: | 5.50 |
| Chance assessment: | 24% |
| Correct odds: | 4.17 |
| Betvalue: | 132% |
| Bookmaker: | https://bettinglounge.dk/link/cashpoint-b/ |
| Result: | VUNDET |
Der er også værdi at hente hos Bet365 og Nordicbet, der begge har odds 4,50.
Dette er ikke det nemmeste spil at argumentere for, da det egentlig strider imod motivation, form og alt fornuft, for Melbourne Victory kommer til lørdagens kamp uden noget på spil, mens Perth, med en sejr, endegyldigt kan sikre sig en plads i top-6 og dermed deltagelse i slutspillet, der starter inden længe.
Omvendt har jeg også fulgt A-League længe nok til at vide, at intet er forudsigeligt downunder, og det på ingen måde er givet, at Perth kommer til at køre Victory over her. Der vil blive chancer til Melbourne-mandskabet og der bør også være muligheder for scoringer i begge ender. I den sammenhæng har jeg selvfølgelig primært ledt efter Perth-enden, men deres målskytter er prissat korrekt og er ikke nemme at hive værdi ud af.
I stedet er valget faldet på Marco Rojas, der er en stjerne på A-League niveau. Han slog aldrig for alvor igennem i Superligaen, da han tørnede ud for SønderjyskE, men i den australske liga, der er noget svagere, er han en af de bedste. Inden han begyndte sit Europa-eventyr scorede Rojas 12 mål i 24 kampe for Victory, og efter tilbagekomsten til ligaen er det blevet til 4 scoringer i 9 kampe, hvoraf kun de 7 har været fra start. I sidste runde nettede den newzealandske landsholdsspiller to gange, da Victory tabte 3-2 til Central Coast i en meget underholdende kamp.
I sidste runde var Nabbout ude for Victory, men han er tilbage til opgøret her. Det gør selvfølgelig, at der bliver lidt mere konkurrence om målene, men også, at der kommer mere klasse i offensiven, hvilket også kan hjælpe Rojas på vej.
Victory har ikke noget at spille for, men som Australiens største klub kommer de ikke til at smide sig på ryggen. Der skal sluttes pænt af og kan man drille Perth en smule, så er det heller ikke at kimse af.
Perth kan sikre sig slutspil med en sejr i lørdagens kamp, mens et nederlag kan betyde at de ender med at smide det hele på gulvet, hvis ikke tingene flasker sig i 26. spillerunde. Holdet har ikke imponeret og faktisk er kun 2 af de seneste 8 ligakampe vundet. I sidste runde måtte man virkelig slide for det, inden en forløsende 3-1-sejr kom i hus hos Western Sydney Wanderers.
Perth er listet som hjemmehold, men kampen spilles, grundet COVID-19, i Sydney - knap 4.000 km. fra deres normale hjemmebane.
Tippet 07/08-2020, 21:51
Opdateret 08/08-2020, 12:15